Foto: Lemvig Kommune
Foto: Lemvig Kommune
09.04.2019 kl. 15.30

Stopper efter 13 år som direktør

Familie- og kulturdirektøren i Lemvig Kommune takker af for at trappe arbejdslivet ned.
tekst Rudi Holm

Familie og kulturdirektør Ole Pedersen stopper 1. august efter 13 år i Lemvig Kommune.

- Jeg har været og er utrolig glad for at arbejde i Lemvig, hvor der altid er gang i mange spændende ting. Men jeg har et ønske om at trappe ned i arbejdstid, og hvis jeg skal nå at prøve noget andet i mit arbejdsliv, så skal det være snart, siger Ole Pedersen.

Direktøren har ingen aktuelle planer, men er spændt på, hvad fremtiden byder på.

- Det har ikke været nogen nem beslutning for mig. Jeg vil savne arbejdet og ikke mindst samarbejdet og samværet med kollegaer, medarbejdere og samarbejdspartnere, siger han.

LÆS OGSÅ Morsø ansætter ny børnedirektør

Ole Pedersen tiltrådte i 2006 i forbindelse med kommunalreformen og har arbejdet med blandt andet udmøntningen af folkeskolereformen, investeringer i dagsinstitutioner og skoler og et utal af kulturelle initiativer.

Borgmester Erik Flyvholm (V) takker for direktørens indsats og peger på, at Lemvig Kommune har en af landets bedste resultater, når det gælder andelen af unge, der får en ungdomsuddannelse. 

- Ole har ydet en stor indsats for Lemvig Kommune. Det vil jeg takke ham mange gange for, siger borgmesteren.

Ole Pedersen er uddannet socialrådgiver og tog senere en kandidatoverbygning på Aalborg Universitet. Han kom til Lemvig fra en stilling som Børne- og Kulturchef i daværende Fjends Kommune. Inden da var han blandt andet været ansat som underviser og souschef på pædagoguddannelsen i Holstebro.

LÆS OGSÅ Sorø-sag rykker ind på ministerbord

Lemvig Kommune oplyser, at arbejdet med at finde en ny direktør til familie- og kulturområdet nu går i gang. ruh@kl.dk  

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Stopper efter 13 år som direktør Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger