Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
08.04.2019 kl. 08.30

Efter voldtægtssag: Borgmester sygemelder sig

Voldtægtssag i Enhedslisten foregik i borgmesters lejlighed. Nu trækker hun stikket.
tekst Rudi Holm

Teknik- og miljøborgmester i Københavns Kommune, Ninna Hedeager Olsen (EL), har sygemeldt sig som følge af en voldtægtssag, der fandt sted i hendes lejlighed. Gerningsmanden var angiveligt et bestyrelsesmedlem af den københavnske lokalafdeling af Enhedslisten, som torsdag selv meldte sig til politiet og efterfølgende har trukket sig fra sine politiske poster.

– Jeg er dybt berørt. Det foregik i mit hjem. Jeg kender parterne. Det vigtigste for mig har været at tale med offeret, støtte hende og få hende til at erkende, at hun er uden skyld, skriver Ninna Hedeager Olsen på Facebook.

Ifølge den nu sygemeldte teknik- og miljøborgmester meldte gerningsmanden sig først efter pres fra hende.

– Oplevelsen viser, hvad vi desværre godt ved. At voldtægt typisk ikke begås af fremmede på en mørk gade. Langt oftere begås det i tættere relationer af dem, som man stoler på, lukker ind i sit hjem og lader overnatte, skriver hun.

LÆS OGSÅ Borgerrepræsentationen blåstempler fyringer af topembedsmænd

Først i aften vil Enhedslistens medlemmer af byrådet tage stilling til, hvem der skal overtage Ninna Hedeager Olsens opgaver.

– Personligt og som gruppeformand støtter jeg Ninna i hendes beslutning om det videre forløb, skriver Enhedslistens gruppeformand i København, Karina Vestergård Madsen, på sin Facebookprofil. ruh@kl.dk 

Emneord
Byråd, Teknik

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Efter voldtægtssag: Borgmester sygemelder sig Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger