Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
05.04.2019 kl. 09.30

Riisager til nordsjællandske kommuner: I er uddannelsessnobber

Seks kommuner i Nordsjællands dumper i undervisningsminister Merete Riisagers 10-procents grænse. Ikke godt nok, siger hun.

Mindst ti procent af en kommunes unge skal søge ind på en erhvervsuddannelse. Sådan lyder undervisningsministerens ambition, men seks nordsjællandske kommuner ligger under, skriver Frederiksborg Amts Avis baseret på nye tal fra Danmarks Statistik.

Det får ministeren til at kritisere kommunerne.

–Jeg vil råbe borgmestrene op, fordi det simpelthen ikke er godt nok. Jeg mener, at det er uddannelsessnobberi, at nogle kommuner begrunder det med, at der i kommunen er tradition for at vælge gymnasiet. Det kan ikke passe, at vi har kommuner, hvor under 10 procent af de unge kan holde på et værktøj. Unge mennesker er forskellige, og de har behov for at blive introduceret til forskellige uddannelser, siger Merete Riisager til Frederiksborg Amts Avis.

Sidste år indgik et bredt flertal af partier i Folketinget Erhvervsuddannelsesaftalen, som betyder, at kommuner med søgetal under ti procent fra 2020 skal lave en handleplan for, hvordan de vil få flere til at søge ind på de praktiske uddannelser.

LÆS OGSÅ Virksomheder og kommune deler elever

Ifølge tallene fra 2019 ligger Gentofte, Rudersdal, Hørsholm, Allerød, Lyngby-Taarbæk og Fredensborg blandt kommunerne med det laveste antal ansøgere. I Hørsholm Kommune er søgetallet på 6,01 procent. Men grænsen på ti procent giver borgmester i Morten Slotved (K) ikke meget for.

– Når unge skal vælge, hvordan de vil uddanne sig, er deres mor den, der påvirker valget mest. Derfor vil de fleste hos os helst på gymnasiet eller HHX. Jeg mener simpelthen ikke, at det er realistisk at nå op på de ti procent, siger han til Frederiksborg Amts Avis. sisk@kl.dk 

Se Danmarks Statistiks oversigt her

Emneord
Uddannelse, Erhverv

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Riisager til nordsjællandske kommuner: I er uddannelsessnobber Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger