Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
04.04.2019 kl. 10.30

Byrådsmedlem meldt for at overfalde tidligere kollega

Byrådsmedlemmet Morten S. Petersen (løsg.) er blevet anmeldt for at have overfaldet sin tidligere byrådskollega, Knud Albertsen.

Byrådsmedlemmet i Svendborg Kommune Morten S. Petersen (løsgænger) er blevet anmeldt for vold.

Ifølge et tip til Fyns Amts Avis har han overfaldet indehaveren af Møllegaardens Camping på Thurø, Knud Albertsen, som han tidligere har siddet i byrådet med. Ifølge tippet er det sket lørdag 16. marts.

Knud Albertsen bekræfter, at han har meldt Morten S. Petersen til politiet.

– Jeg er blevet overfaldet i mit eget hjem, sådan er det, siger 65-årige Knud Albertsen, der fortæller til Fyns Amts Avis, at han psykisk er meget påvirket af episoden og derfor kun i begrænset omfang vil udtale sig om den.

LÆS OGSÅ Politiker har fået nok: Anmelder borger bag Facebook-side for injurier
FOR ABONNENTER

– Jeg har været ved egen læge og er blevet ct-scannet, og så har jeg været ved øre-, næse-, halslæge, fordi der er sket noget med min næse. Og så har jeg fået at vide, at jeg skal holde mig i ro, fordi jeg har hjernerystelse, siger Knud Albertsen til Fyns Amts Avis.

Knud Albertsen forklarer, at han og hans hustru er gode venner med Mortens S. Petersen og dennes kæreste.

Afviser at kommentere

Morten S. Petersen afviser at kommentere sagen, men henviser i stedet til sin advokat, Claus Olsen, som heller ikke ønsker at gå ind i sagen.

– Jeg har intet hørt fra Fyns Politi. Jeg har ikke modtaget en sigtelse og heller ikke hørt om ønsket om en afhøring, og så længe jeg ikke har det, har jeg ingen kommentarer, siger Claus Olsen til Fyns Amts Avis.

LÆS OGSÅ 82 skoleelever udsat for krænkelse

Hos Anklagemyndigheden ved Fyns Politi bekræfter senioranklager Brian Dybdahl, at politiet fik en anmeldelse ud på aftenen den 16. marts, at Knud Albertsen er anmelderen, og at det er Morten S. Petersen, der er anmeldt.

Han fortæller også, at sagen er under efterforskning, og at der endnu ikke er taget stilling til, om der skal rejses tiltale.

65-årige Knud Albertsen sad i byrådet for først De Konservative, siden Venstre fra 2001 til 2009, mens Morten S. Petersen repræsenterede Dansk Folkeparti i byrådet fra 1997 til 2007 og Venstre fra 2008 til 2013.

Ved valget i 2017 blev han valgt ind for Dansk Folkeparti, men forlod det kort efter og blev løsgænger.

LÆS OGSÅ Kommunalpolitiker tiltalt for vold mod sine børn

Han er tidligere blevet idømt dagbøder for et overfald mod en kvinde, som boede til leje hos ham. sisk@kl.dk 

Emneord
Kriminalitet

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Byrådsmedlem meldt for at overfalde tidligere kollega Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger