A-kasser skal overtage en del af beskæftigelsesindsatsen fra de kommunale jobcentre. (Foto: Colourbox)
A-kasser skal overtage en del af beskæftigelsesindsatsen fra de kommunale jobcentre. (Foto: Colourbox)
02.04.2019 kl. 15.00

Disse a-kasser skal overtage beskæftigelsesindsats fra jobcentre

De næste fire år skal ni udvalgte a-kasser stå for kontakten til ledige i de første tre måneder. Nu har aftalepartier sat navn på de ni a-kasser.

Ni a-kasser fordelt over hele landet skal på forsøgsbasis de næste fire år overtage en del af beskæftigelsesindsatsen fra de kommunale jobcentre. I dag tirsdag har partierne bag aftalen om forsøget sat navn på de ni a-kasser. Det skriver Beskæftigelsesministeriet i en pressemeddelelse.

De ni a-kasser

Aftalepartierne har udvalgt følgende ni a-kasser til forsøget:

 

  • 3FA
  • Dansk Metal A-kasse
  • FOAs A-kasse
  • Magistrenes A-kasse
  • FTFa
  • HK Danmarks A-kasse
  • Socialpædagogernes A-kasse
  • BUPL-A
  • Min A-kasse

 

Kilde: Beskæftigelsesministeriet

– Jeg er utrolig glad for, at vi i aftalekredsen har taget ansvar og er blevet enige om, hvilke a-kasser der skal deltage i forsøget. Det har ikke været en nem opgave. Ansøgerfeltet har været stærkt, og det vidner om, at landets a-kasser har mod på at løfte opgaven med at få ledige i job. De udvalgte a-kasser får nu en historisk chance for at vise, hvad de kan. Jeg er ikke i tvivl om, at de besidder et godt kendskab til deres medlemmer, men om det er tilstrækkeligt til at løfte indsatsen og matche ledige og virksomheder, skal forsøget vise, siger beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V).

Forsøget er en udløber af en aftale om beskæftigelsesindsatsen, som regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale og SF indgik i sommeren 2018.

Om forsøget

"Initiativet forventes at omfatte cirka 37.500 forløb årligt, svarende til cirka 150.000 forløb over den aftalte periode. Dog skal initiativet omfatte mindst 25 procent af de nye ledige på dagpenge årligt.

 

A-kasserne skal som minimum afholde en CV-samtale, rådighedssamtaler og 1. fællessamtale. Derudover skal a-kasserne afholde kontaktforløbssamtaler med de ledige efter behov, og disse samtalers form og indhold skal tilpasses den enkelte lediges situation og behov."

 

Kilde: https://bm.dk/media/7782/mere-ansvar-til-a-kasserne.pdf

Ifølge aftalen skal en række a-kasser på forsøgsbasis overtage det såkaldte kontaktforløb – altså den indsats som ledige modtager på jobcentrene – for nye ledige i deres opsigelsesperiode og i de første tre måneder af deres ledighed.

LÆS OGSÅ Beskæftigelsesudvalget får hjemmeopgave
FOR ABONNENTER

I alt regner ministeriet med, at a-kasserne får ansvaret for omkring hver fjerde dagpengemodtager.

De ni a-kasser skal dog ikke dække hele landet, men skal i stedet hver især deltage i forsøget i nogle kommuner. Det skal forhindre, at en enkelt a-kasse dominerer forsøget. Hvilke a-kasser, der deltager i hvilke kommuner, kan du se her.

Forsøget starter den 1. januar 2020. jki@kl.dk 

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Disse a-kasser skal overtage beskæftigelsesindsats fra jobcentre Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger