Formand for Dansk Socialrådgiverforening Majbritt Berlau, MF Mattias Tesfaye (S) og Thomas Gyldal Petersen (S) i debat på FGU Træf 2018. Foto: Sascha Reiffenstein Petersen
Formand for Dansk Socialrådgiverforening Majbritt Berlau, MF Mattias Tesfaye (S) og Thomas Gyldal Petersen (S) i debat på FGU Træf 2018. Foto: Sascha Reiffenstein Petersen
26.09.2018 kl. 13.52

Kommunerne skal have tid til at få FGU til at fungere

Formanden for Dansk Socialrådgiverforening, Majbritt Berlau, mener, at FGU's succes afhænger af, om kommunerne får tid nok til at arbejde. Og folketingsmedlem Mattias Tesfaye (S) og formanden for KL's Børne- og Undervisningsudvalg er enige om, at kommunerne bør sidde for bordenden i processen. De debatterede alle tre under FGU træffet 2018.

– Kommunerne har ansvar for, at den sammenhængende ungeindsats bliver en succes, og det er ikke nyt for kommunerne at tænke på tværs, sagde formand for KL's Børne- og Undervisningsudvalg og borgmester i Herlev Thomas Gyldal Petersen (S) under FGU træffet i Kolding onsdag.

Træffet skal sætte fokus på samarbejdet mellem kommunernes ungeindsatser og de nye Forberedende Grunduddannelsesinstitutioner (FGU). For Folketinget, kommunerne og alle, der arbejder med at få unge i uddannelse og job, står over for en stor opgave med de nye FGU-uddannelser, der er planlagt til at slå dørene op i august 2019. FGU er et led i målsætningen om, at alle 25-årige i 2030 skal være i uddannelse eller job.  

Under træffet debatterede Thomas Gyldal Petersen (S) med folketingsmedlem Mattias Tesfaye (S) og formand for Dansk Socialrådgiverforening, Majbritt Berlau. De debatterede, hvordan kommunernes ungeindsatser og FGU-institutionerne sammen skaber de bedste vilkår for en gruppe unge mennesker, der har svært ved at finde en plads i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet.

Skriv hvad du søger