Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
20.09.2018 kl. 10.43

Beredskaber vil bidrage til brandsikkerhed

I et brev til ministre og Folketinget opfordrer Danske Beredskaber til en lovændring, så godkendelse af byggerier ikke kun bliver en opgave i den enkelte kommune.
tekst Rudi Holm

Danske Beredskaber opfordrer i et brev til tre ministre og tre folketingsudvalg til, at beredskaberne inddrages i godkendelsen af nybyggeri, ved renoveringer og eventuelle dispensationsansøgninger.

Brevet kommer i kølvandet på den tragiske brand på et plejehjem i Allingåbro, hvor tre mennesker døde.

– Vi sender brevet til politikerne, fordi vi mener, at der er rum for forbedring af brandsikkerheden i Danmark, siger Jarl Vagn Hansen, formand for Danske Beredskaber.

I dag er det kommunernes bygningsmyndighed, der har ansvaret for at godkende nybyggeri og renoveringer, herunder også brandsikkerheden i bygningen. Danske Beredskaber mener, at kommunerne udfører funktionen på bedste vis, men mener, at der omkring brandsikkerhed er behov for specialviden.

LÆS OGSÅ Kommune åbner tidligere for kolonihaver på grund af corona

– Vi har i adskillige år ligget langt bagefter vores nabolande i forhold til antal omkomne under brand, og som myndighed med specialviden, så vil vi meget gerne have lov til at bidrage aktivt til en forbedring af danskernes brandsikkerhed. Det kan vi bare ikke, som lovgivningen er skruet sammen i dag. Men det håber vi politikerne vil genoverveje, forklarer Jarl Vagn Hansen.

Siden januar 2016 har de fleste kommunale beredskaber været udskilt i selvstændige enheder, juridisk uafhængigt af den enkelte kommune. ruh@kl.dk 

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Beredskaber vil bidrage til brandsikkerhed Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger