Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
19.09.2018 kl. 11.46

Vandplaner skal ikke for EU-domstolen

Landbruget fik nej fra landsretten til at få afprøvet de danske vandplaner ved EU-domstolen.
tekst Rudi Holm

Landbruget får ikke, som de havde ønsket, lov til at efterprøve de danske vandplaner ved EU-domstolen. Det har Vestre Landsret i Viborg i dag afgjort.

Landbruget mener, at staten snød på vægten ved ikke at oplyse prisen, da man for efterhånden en del år siden valgte at beskytte det danske vandmiljø ved at have en målsætning om at opnå såkaldt "god økologisk tilstand" i såvel søer, vandløb som ved kysterne.

Direktiverne, der var direkte foranlediget af EU-krav, har vist sig at medføre, at der er steder, hvor halvdelen af landbrugsarealer skal lægges brak for at opfylde målene.

Derfor ønskede landbruget at få sagen ført ved EU-domstolen, men Vestre Landsret sagde nej til, at den danske stat har handlet i strid med reglerne.

LÆS OGSÅ Svineproducenter inhabile i miljøsag
FOR ABONNENTER

– Vi er skuffede. Vi havde selvfølgelig håbet at få medhold i landsretten. Nu vil vi studere den 104 sider lange redegørelse for at se, hvilke andre muligheder, vi så har, siger direktør i Bæredygtigt Landbrug, Hans Aarestrup til Ritzau. ruh@kl.dk 

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Vandplaner skal ikke for EU-domstolen Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger