Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
14.09.2018 kl. 12.02

Fredensborg prioriterer SFO, specialtilbud og handicapområdet

I Fredensborg Kommunes nye budgetforlig er overgangen fra fritidshjem til SFO et af omdrejningspunkterne.

Politikerne i Fredensborg Kommune har indgået budgetforlig som alle partierne står bag. De har fundet besparelser for knap 23 millioner kroner og vedtaget nye initiativer for 19 millioner kroner. En stor del af de penge skal dække forventede merudgifter på handicapområdet og specialtilbuddene. Det skriver Frederiksborg Amtsavis.

Budgettet er uden de store knaster, udover at man går fra at have fritidshjem til SFO'er i kommunen, hvilket forældrebestyrelserne forgæves har forsøgt at protestere imod.

Fredensborgs borgmester Thomas Lykke Pedersen (S) er glad for indførelsen af SFO'er.

– Min holdning er, at jeg igennem årene har været på både SFO-holdet og fritidshjem-holdet, og jeg har skiftet mellem begge hold flere gange. Med skolereformen mener jeg, at tiden er løbet fra fritidshjem. Kun fire kommune i landet har fastholdt fritidshjem. Derfor laver vi SFO, men det er jo de samme pædagoger og de samme lokaler, siger borgmesteren til Frederiksborg Amtsavis. 

LÆS OGSÅ Budgetkrisen på Læsø: Er gået i dialog med ministeriet
FOR ABONNENTER

Normeringen er sikret resten af byrådsperioden fra 2019 til 2022, men forældrebetalingen stiger 128 kroner næste år og kan stige yderligere efter 2020.
Forældrene bliver samtidig tilbudt at deltage i et SFO-råd, mens overgangsfasen fra fritidshjem til SFO står på.

Overordnet er borgmester Thomas Lykke Pedersen glad for at et enigt byråd er klar til at tage fælles ansvar for at udvikle kommunen. Budgetforliget holder skatterne i ro og der er afsat 228 millioner kroner til at afdrage gæld de næste fire år. sarp@kl.dk

Emneord
Budget

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Fredensborg prioriterer SFO, specialtilbud og handicapområdet Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger