Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
13.09.2018 kl. 12.08

Håndværk skal tilbage i folkeskolen

En samlet indsat for mere praksisfaglighed i folkeskolen skal få erhvervsskolerne til at blive et naturligt uddannelsesvalg for flere unge, lyder det i regeringens nye udspil.

Regeringens udspil 'Fra folkeskole til faglært – erhvervsuddannelser til fremtiden' lægger op til en omfattende indsats i folkeskolerne, i 10. klasserne og i forhold til vejledningen af de unge og kommunernes indsats. Der er sat cirka to mia kr. af til udspillet over en fireårig periode. 

For eksempel skal kundekontakt, robotteknologi og murerteknik fylde på folkeskolernes skoleskemaer og i højere grad sidestilles med engelske verber. Der skal være en obligatorisk prøve i et praktisk eller musisk valgfag, der skal være erhvervsskolelærere i folkeskolen og valgfag på erhvervsskoler for folkeskoleelever. Alle elever vil derudover fremover blive vurderet uddannelsesparate til hver enkelt ungdomsuddannelse, uanset hvilke uddannelser de er interesserede i. Alt sammen for at erhvervsuddannelserne skal blive et mere naturligt valg for flere. Det fremgår af en pressemeddelelse fra undervisningsministeriet.

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) mener, at udspillet er en markant satsning. 

– Folkeskolen skal skabe faglige drømme hos eleverne og give plads til, at de udover dansk og matematik også kan prøve kræfter med for eksempel service, konstruktion og mekaniske principper. Det giver elever bedre forudsætninger for at vælge den ungdomsuddannelse, der passer dem bedst. Udspillet skal også puste nyt liv i den faglige stolthed, give plads til fordybelse og afklaring på erhvervsuddannelserne og sikre erhvervsskolerne mere frihed og ansvar, siger Merete Riisager i pressemeddelelsen. 

LÆS OGSÅ Engelsk er det, 9. klasserne er bedst til

Regeringen inviterer aftalekredsen bag erhvervsuddannelsesreformen og folkeskoleforligskredsen til første forhandlingsmøde i Undervisningsministeriet onsdag den 19. september. sarp@kl.dk 

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Håndværk skal tilbage i folkeskolen Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger