Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
13.09.2018 kl. 11.06

Ankestyrelsen er enig med kommunerne i langt de fleste sager om merudgifter til børn og unge

Ankestyrelsen har gennemgået 50 sager om merudgifter til børn og unge. I 32 af sagerne ville styrelsen være kommet til samme resultat som kommunen i alle dele af afgørelsen. Ankestyrelsen konkludere, at kommunerne er gode til inddrage forældrene i afgørelsen.

Ankestyrelsen har gennemgået 50 sager fra 10 kommuner for at undersøge, hvordan kommunerne bruger reglen om dækning af merudgifter til børn og unge med funktionsnedsættelse eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse.

I sagerne om merudgifter søger forældrene typisk om at få dækket udgifter til vask, kørsel, kurser, fritidsaktiviteter og medicin.

Plads til forbedring

Overordnet viser undersøgelsen, at Ankestyrelsen i mange sager er enig i kommunernes afgørelser, at kommunerne er gode til at inddrage forælderen/forældrene og gode til at give korrekt klagevejledning.

Ankestyrelsen konkluderer Undersøgelsen viser dog også, at begrundelsen for afgørelsen i flere sager er mangelfuld, og at der i næsten lige så mange sager er et utilstrækkeligt oplysningsgrundlag. Desuden mangler kommunerne i nogle sager at inddrage relevante kriterier.

LÆS OGSÅ Minister bekymret over mange fejl i socialsager

Reglen om dækning af nødvendige merudgifter i servicelovens § 41 giver mulighed for at dække de udgifter ved forsørgelsen, som familien ikke ville have haft, hvis barnet eller den unge ikke havde en nedsat funktionsevne eller en kronisk eller langvarig lidelse.

Enig i mange afgørelser

Ankestyrelsen har gennemgået 50 sager:

  • i 32 sager er vi enige med kommunen i alle dele af afgørelsen
  • i 14 sager ville vi ændre, ophæve eller hjemvise afgørelsen
  • i 4 sager ville vi stadfæste en del af afgørelsen, men ikke en anden del.

Afgørelser om merudgifter efter servicelovens § 41 kan handle om flere forskellige udgifter, der kan få forskellige udfald, hvis borgeren klager. For eksempel kan en afgørelse handle om både merudgifter til vask og merudgifter til et kursus.

Her kan afgørelsen om den ene merudgift blive stadfæstet, mens Ankestyrelsen hjemviser sagen i forhold til den del af afgørelsen, som handler om den anden merudgift.

Gode til at inddrage forældrene

Når kommunerne behandler sager om merudgifter til børn og unge, er de generelt gode til at inddrage forældrene.

LÆS OGSÅ Borgmester om overgrebs-sag: Vi kan desværre ikke ændre på fortiden
FOR ABONNENTER

I 34 ud af de 50 sager er forældrene blevet inddraget i høj grad, og i otte sager har forældrene været inddraget i nogen grad. 

Inddragelse handler blandt andet om forældrene har givet oplysninger til brug for sagen, og om kommunen har forholdt sig til oplysningerne og partshørt tilstrækkeligt.

Undersøgelsen viser desuden, at kommunerne generelt er gode til at forholde sig til oplysninger, som forældrene kommer med gennem sagsbehandlingen; det sker i høj eller nogen grad i 39 af sagerne.

Desuden er kommunerne gode til at give korrekte klagevejledninger. I de 34 afgørelser, hvor kommunen skulle give klagevejledning, er der kun to afgørelser med ukorrekt klagevejledning.

LÆS OGSÅ Advokat: Kommune bør erkende ansvar for overgreb
FOR ABONNENTER

Mangelfulde begrundelser

I 19 afgørelser eller dele af afgørelser er kommunens begrundelse mangelfuld.

For det første mangler kommunerne i flere sager at redegøre for de hovedhensyn, som kommunen lægger vægt på, og som har været afgørende for vurderingen. Når kommunen giver afslag på en merudgift, skal afgørelsen nemlig fortælle hvorfor. Ankestyrelsen påpeger, at det ikke tilstrækkeligt, at kommunen henviser til de indhentede oplysninger uden at forklare nærmere.

For det andet mangler kommunen i flere sager at redegøre for alle de forhold, der har været med til at afgøre sagen. I nogle tilfælde har kommunen eksempelvis ikke brugt et sammenligningsgrundlag til at begrunde, hvorfor der ikke er tale om en merudgift. Eksempel på et sammenligningsgrundlag kan være, at kommunen sammenligner en families oplysninger med oplysninger fra Energistyrelsen om, hvad en familie på to voksne og to børn sædvanligvis har af udgifter til tøjvask.

For det tredje har flere kommuner udfordringer med at begrunde afgørelserne i såkaldte personkredssager. Det er særligt i vurderingen af, om barnets/den unges lidelse er indgribende, eller om funktionsniveauet er betydeligt nedsat. Hvis barnet eller den unge er i løbende medicinsk behandling, skal kommunerne først og fremmest tage stilling til, om lidelsen eller funktionsniveauet skal vurderes ud fra situationen med eller uden den medicinske behandling.

LÆS OGSÅ Mange fejl i sager om syge børn og handicappede

Endelig mangler kommunen i flere sager den konkrete og individuelle vurdering, og derfor vil sagerne ofte have en mangelfuld begrundelse.

Utilstrækkeligt oplysningsgrundlag 

I 17 ud af de 50 sager er hele eller dele af afgørelsen ikke tilstrækkeligt oplyst til, at Ankestyrelsen ville kunne afgøre en eventuel klagesag. Oftest mangler der oplysninger om den ansøgte udgifts størrelse og om dens nødvendighed.

I nogle sager har kommunen desuden ikke inddraget relevante principper. I boksen herunder er der eksempler på kriterierne.

Ankestyrelsen anbefaler

Fokus på begrundelse

  • Redegør for de konkrete oplysninger, som har været afgørende for resultatet. Henvis ikke kun til oplysningskilden i afgørelsen.
  • Redegør for sammenligningsgrundlaget og de forhold, som har bestemt resultatet.
  • Foretag en ”med og uden medicin”-vurdering i personkredssager, hvor barnet/den unge er i løbende medicinsk behandling.
  • Angiv hovedhensyn, som har været afgørende ved kommunens vurdering. Lav en konkret og individuel vurdering.

Fokus på oplysningsgrundlag

  • Belys udgiftens nødvendighed og størrelse tilstrækkeligt ved at få oplysninger fra forældrene og/eller fagrelevante personer.
  • Indhent aktuelle lægelige/andre fagrelevante oplysninger om funktionsnedsættelsen/lidelsen, herunder hvad det betyder for barnet/den unge.

Fokus på relevante kriterier

  • Undersøg, om udgiften kan dækkes efter andre bestemmelser i den sociale lovgivning jf. subsidiaritetsprincippet.
  • Undersøg, om den ansøgte udgift hører under - og derved skal dækkes - efter en anden sektor, jf. sektoransvarligheds-princippet.
  • Vurder udgiftens størrelse og nødvendighed ud fra kompensationsprincippet.

Om undersøgelsen

Undersøgelsen er bestilt af Børne- og Socialministeriet og er gennemført i foråret 2018. Den bygger på et bredt udsnit af afgørelser om merudgifter; både førstegangsbevillinger og opfølgningsafgørelser, afgørelser om personkredsvurderingen, udmålingen/beregningen og udgiftens nødvendighed.

Find Ankestyrelsens undersøgelse her

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Ankestyrelsen er enig med kommunerne i langt de fleste sager om merudgifter til børn og unge Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger