Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
12.09.2018 kl. 12.05

Efter brandundersøgelse: Kommuner skal tjekke sine bygninger

Brandsikkerheden var mangelfuld på plejecentret Farsøhthus i Allingåbro på Djursland, hvor tre kvinder i august omkom, lyder konklusionen i en undersøgelse. Det overrasker plejehjemslederen.

I en undersøgelse af dødsbranden, der fandt sted i Allingåbro den 3. august, konstateres det, at sikkerheden på plejecenteret ikke var i orden. Der var ikke installeret et automatisk sprinkleranlæg i bygningen. Derudover var spisekøkkenet indrettet i flugtvejsgangen, hvilket udfordrede flugtvejen. Fugtvejsgangen ikke var heller ikke opdelt med røgsikret og selvlukkende dør. Det præsenterede transport-, bygnings-og boligminister Ole Birk Olesen (LA) på et åbent samråd tirsdag, skriver TV2 Østjylland.

Brandkravene var ikke overholdt, da centeret blev renoveret i 1997, og plejecenteret lever fortsat ikke op til kravene i dag, slår undersøgelsen også fast.

Beredskabsdirektør for Randers, Favrskov og Djursland Kasper Sønderdahl bekræfter over for Ritzau, at de automatiske sprinkleranlæg manglede, og at spisekøkkenet udfordrede flugtvejen. Men han ønsker ikke at kommentere på alvoren af manglerne, da han ikke har set rapporten.
Han fortæller, at det er Norddjurs Kommune, der er ansvarlig for, at brandsikkerheden er i orden, og at det også er kommunen, der skal sørge for, at der årligt bliver fulgt op på brandsikkerheden på kommunens plejecentre.

Leder overrasket

Søs Fuglsang, der er sundheds- og omsorgschef i Norddjurs Kommune, ønsker heller ikke at forholde sig til kritikken af brandsikkerheden, før hun har set rapporten.

LÆS OGSÅ Årets demenskoordinator er fra Vejle

– Det, der er vigtigt for mig at sige, er, at jeg ved helt sikkert, at alle medarbejdere har handlet, som de skulle, og at alarmer og døre har fungeret, som de skulle. Det er vi blevet bekræftet i utallige gange. Så derfor er det en overraskelse for mig, og derfor skal jeg selvfølgelig lige se, hvad der står deri, før vi kan forholde os til den, siger Søs Fuglsang til Ritzau.

Under samrådet fortalte transport-, bygnings-og boligminister Ole Birk Olesen, at kommunen tjekker sikkerheden på de øvrige plejehjem.

– Norddjurs Kommune vil gennemgå brandsikkerheden i de andre plejeboliger, det er jeg tilfreds med. Jeg mener, at alle landets kommuner tjekker sine bygninger. Branden viser, at der er behov for at skærpe budskabet, siger Ole Birk Olesen. sarp@kl.dk

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Efter brandundersøgelse: Kommuner skal tjekke sine bygninger Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger