Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
11.09.2018 kl. 09.00

Topchefen har det ok med den indbyggede risiko på jobbet

Større kommuner, større kompleksitet, mindre tålmodighed, skærpede økonomiske krav, uforudsigelige sociale medier og nye roller har igennem de seneste ti år gjort jobbet som kommunal topchef mere krævende og mere usikkert. Og det kan aflæses på lønsedlen.
tekst Sidsel Boye

Det er ikke et livstidsjob at være kommunaldirektør. Det ved de kommunale topchefer godt, og det forholder de sig relativt afslappet til.

Sådan siger en af forskerne bag en ny undersøgelse, som har kigget nærmere på, hvorfor der er en stigende udskiftning i toppen af den kommunale administration.

– I dag er kommunaldirektørerne bevidste om, at vilkårene i stigende grad ligner det private arbejdsmarkeds. Jobbet er relativt hårdt, og måske har de også lovet deres koner, at de ikke gør det her for evigt. En kommune er ikke lukket i weekenden. Hvis en rasende borger skriver på borgmesterens eller udvalgsformandens Facebook-væg, kan man ikke bare vende tilbage med svar indenfor fem hverdage. Der er pres på, og der bliver lagt nogle timers arbejde, uddyber lektor Caroline Howard Grøn, forsker ved Københavns Universitet.

Skriv hvad du søger