Foto: Solrød Kommune
Foto: Solrød Kommune
11.09.2018 kl. 11.36

Partihopper springer fra lokalliste

Konservative fordobler mandattallet i Solrød, efter at Jan Færch fra Lokallisten Solrød har meldt sig ind i partiet.
tekst Rudi Holm

En fintælling sikrede Lokallisten Solrød en periode mere i byrådet i Solrød ved kommunalvalget i fjor, men nu er det slut for den tværpolitiske liste, der stormede ind med to mandater ved kommunalvalget i 2013 under navnet Lokallisten Grundejerne.

Lokallistens byrådsmedlem Jan Færch har nemlig besluttet at melde sig under fanerne hos De Konservative.

– Efter en syngende lussing ved valget i 2017, som efterlod mig som ene og alene repræsentant for Lokallisten Solrød i byrådet, har jeg haft urimeligt meget at se til. Og jeg må erkende, at jeg ikke magter opgaven alene. Jeg har brug for at have et apparat i ryggen, som kan hjælpe med de mange opgaver, der er ved at være politisk engageret, forklarer han på sin Facebook-side.

Jan Færch mener, at de vælgere, der har sat kryds ved ham, kan genkende værdierne hos De Konservative.

LÆS OGSÅ Byrådsmedlem smidt på porten

– Heldigvis er der stor lighed mellem Lokallisten Solrøds politiske program og det Konservative Folkepartis ditto, så valget af nyt tilhørssted var enkelt, fortæller han.

Med partihoppet bliver den konservative gruppe i Solrøds byråd fordoblet. ruh@kl.dk 

Emneord
Partihop, Byråd, Navne

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Partihopper springer fra lokalliste Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger