Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
11.09.2018 kl. 11.54

Kommuner får nyt krudt til arbejdet med at få unge i uddannelse

En analyse fra regeringens nye Benchmarkingenhed viser, at der er plads til forbedring, når det gælder om at få unge i ungdomsuddannelse. Der er stor forskel på kommunernes succes på området, også når der er taget højde for rammevilkår.
tekst Sidsel Boye

Lave karakterer, dårlig trivsel, anbringelse og specialundervisning kan være vilkår, der har indflydelse på, om unge kommer godt videre i uddannelsessystemet. Så der er noget at tage fat på for kommuner, der gerne vil have flere unge med på uddannelsesvognen.

Det viser en ny analyse fra regeringens Benchmarkingenhed. Analysen har set på, hvor mange unge der er i gang med uddannelse et år efter 9. klasse og fem år efter 9. klasse.

Analysen tager højde for forskelle i rammevilkår og giver i det hele taget kommunerne gode muligheder for at hente inspiration og handle på en vigtig politisk dagsorden.

Eksempelvis fremgår det af analysen, at Vejen, Randers, Billund, Herning og Læsø er dem, der har fået flest igennem ungdomsuddannelse fem år efter 9. klasse, i forhold til hvad man kunne forvente ud fra deres rammevilkår.

LÆS OGSÅ Venstre-borgmestre forsvarer uddannelse til flygtninge

Omvendt har Fredensborg, Herlev, Odsherred, Rødovre og Halsnæs fået færre af denne gruppe unge igennem uddannelse, end man kunne forvente.

Analysen viser ikke overraskende, at det er gymnasierne, der vinder kampen om de unges interesse.

Analysen har også set på, om omfanget af privatskoleelever i en kommune har betydning for, hvor godt de unge klarer sig videre i ungdomsuddannelsen, og analysen viser, at det ikke har noget stor betydning. sib@kl.dk

Læs mere på: www.oimb.dk

LÆS OGSÅ Flere studieboliger i Fredericia

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Kommuner får nyt krudt til arbejdet med at få unge i uddannelse Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger