Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
04.09.2018 kl. 09.02

Flyv og plant træer

Fredensborg Kommune vil gå forrest i klimakampen. Kommunens byråd vedtog derfor mandag et forslag om klimakompensation i forbindelse med flyrejser.
tekst Tom Ekeroth

For byrådets medlemmer betyder det, at fremtidige flyrejser i arbejdsøjemed skal kompenseres på klimakontoen ved at betale til skovrejsning.

Byrådsmedlem i Fredensborg Kommune Kristian Hegaard (R) siger, at byrådet med deres vedtagelse af kompensationen ønsker at skabe fokus på området:

– Det er i høj grad for at lave en italesættelse af, hvor meget vi flyver. Og dermed får vi en debat om, hvorvidt de flyrejser er nødvendige. Og hvis de er, så se hvordan vi kan klimakompensere bedst muligt, siger han til DR. Og på twitter skriver han:

"Juhuu. Byrådet i Fredensborg har netop vedtaget @Radikale Venstres forslag om klimakompensation for nødvendige flyrejser. Vi bliver dermed første kommune i Danmark, der pålægger os selv en klimaafgift og investerer i skovrejsning ved flyrejser".

LÆS OGSÅ Samordnet varedistribution kan være en del af klimasvaret
FOR ABONNENTER

Kristian Hegaard siger, at det er afgørende, at man ser på transportsektoren og flyrejser, når man skal håndtere fremtidens klimaudfordringer. Og derfor er en offentlig myndighed som Fredensborg Kommune også nødt til at gå forrest.

– Vi håber på at være et foregangseksempel som offentlig myndighed, og at dette vil inspirere andre både borgere, virksomheder og kommuner i samme retning, siger han til DR. tek@kl.dk 

Emneord
Klima, Transport

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Flyv og plant træer Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger