Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
31.10.2018 kl. 09.11

Bortsvindlede satspuljemillioner bliver sendt tilbage til udsatteområdet

En ansat i Socialstyrelsen er under mistanke for at have svindlet sig til 111 millioner kroner. Penge, der skulle være brugt til at hjælpe udsatte borgere via satspuljen. Nu har partierne bag aftalen om satspuljen, det vil sige samtlige folketingspartier bortset fra Enhedslisten, besluttet, at pengene skal tilbage i satspuljen.

Det skriver Finansministeriet i en pressemeddelelse.

I første omgang har partierne besluttet, at der over fire år skal tilbageføres i alt 80 millioner kroner. I 2019 bliver portionen fordelt med 10 millioner kroner til socialområdet og 10 millioner kroner til ældreområdet.

Når omfanget af svindelsagen senere bliver afdækket mere præcist, kan partierne beslutte at overføre et højere beløb, der stemmer overens med det beløb, den svindelmistænkte medarbejder har tilranet sig.

LÆS OGSÅ Ildsjæle skaffer job
FOR ABONNENTER

Brugt på biler og huse

Sagen om satspuljesvindlen kom for dagens lys, da Børne- og socialministeriet den 9. oktober offentliggjorde, at de havde indikationer på groft og systematisk underslæb. I en årrække fra 2002 til 2018 havde en mangeårig ansat i Socialstyrelsen fra en betroet stilling overført omkring 111 millioner kroner til forskellige bankkonti, som hun selv ejede.

Siden har flere medier afdækket, hvordan den ansatte havde brugt store beløb på biler, heste og et ejendomsudviklingsprojekt i Sydafrika.

Børne- og socialministeriet har igangsat to undersøgelser. Dels en revisionsundersøgelse, som skal afklare, hvad der er sket, og hvordan det kunne ske. Og hvor pengene er blevet af. Dels en advokatundersøgelse, som skal undersøge, om der kan placeres et ansvar i Socialstyrelsen eller Børne- og socialministeriet.

Den svindelmistænkte er endnu ikke anholdt. jki@kl.dk

LÆS OGSÅ Aftale landet: Sådan bliver socialområdets satspuljemilliard fordelt

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Bortsvindlede satspuljemillioner bliver sendt tilbage til udsatteområdet Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger