Arkivfoto
Arkivfoto
29.10.2018 kl. 14.26

EL-forslag: Borgere skal på weekendtur i kommunens biler

I Aalborg Kommune foreslår Enhedslisten, at kommunens biler skal lånes ud til borgerne i weekenden.
tekst Kiki Schmidt Hansen

I Aalborg står kommunens parkeringspladser fyldt i weekenderne, fordi kommunens biler ofte holder stille. Bilerne bliver nemlig brugt mest i hverdagene, og gør derfor ikke så meget nytte i weekenderne.

Derfor foreslår Enhedslistens gruppeformand i Aalborg Byråd, Per Clausen, at det kunne være en god idé at låne bilerne ud til borgere i weekenderne, når de nu ikke bliver brugt. 
– Folk har brug for en bil til weekendens kørsel til sommerhus og den slags. Når kommunen har biler stående ubenyttede hen, kunne de lige så godt gøre gavn der, fortæller Per Clausen til Nordjyske Stiftstidende.

Ikke nok til alle

For at ordningen kan gavne så mange som mujligt, mener Per Clausen, at man skal udlåne bilerne som delebiler, der kan blive benyttet af kommunen i hverdagen og af borgerne, der ikke selv ejer bil, i weekenderne.
– Det kunne jo være oplagt at undersøge, om der ikke er potentiale her. Mange af de her biler står på parkeringspladser i det centrale Aalborg, hvor der bor rigtig mange mennesker, som kunne have glæde af sådan et tilbud, siger Per Clausen.

At lade borgerne køre i kommunens biler kan også hjælpe på økonomien. I stedet for at bilerne bare står på parkeringspladser, skal borgerne leje bilerne for at køre i dem. Clausen foreslår, at kommunen finder et prisniveau, som ligner det private marked for delebiler.

LÆS OGSÅ Slip anlægskronerne løs på cykelstien

Kommune forsøgte forgæves

Per Clausen og hans parti ved endnu ikke, hvilke udfordringer både juridisk og teknisk der kan følge med sådan et projekt. Derfor skal der laves undersøgelser og eventuelle forhindringer skal findes og løses, inden det kan blive aktuelt.

I Varde Kommune vedtog byrådet efter forslag fra Enhedslisten at indføre en ordning, der ligner Per Clausens forslag. Her leverede en privat leverandør elbiler, som både ansatte og borgere i kommune skulle kunne bruge.

Ordningen trådte i kraft i foråret 2017, men allerede i november samme år, måtte den lukkes ned igen. Det kunne simpelthen ikke løbe rundt økonomisk.

Oprindeligt ville Varde dele de kommunale biler med borgerne, men forvaltning i kommunen mente, at det var for besværligt på grund af forsikringsspørgsmål. jki@kl.dk

LÆS OGSÅ Region underkendt af tilsynet: Gratis busser er helt i orden
Emneord
Delebiler, Trafik

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: EL-forslag: Borgere skal på weekendtur i kommunens biler Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger