Foto: ATEA
Foto: ATEA
24.10.2018 kl. 11.06

Efter bestikkelsesdom: Atea får igen stor offentlig IT-ordre

IT-selskabet Atea har kort tid efter en bestikkelsesdom indgået en ny aftale om offentlige netværk, datacentertjenester og IT-sikkerhed. Kammeradvokaten har vurderet, at det er i orden.

Det nordiske IT-selskab, der sælger hardware- og softwareprodukter, konsulent- og serviceaftaler, blev dømt for bestikkelse i junimåned, og nu viser det sig, selskabet kun få uger efter dommen, fik en andel i en ny, offentlig IT-ordre til trekvart milliard kroner. Det skriver Berlingske.

Det var syv tidligere, højt placerede medarbejdere fra Atea og Region Sjællands it-afdelinger, der i juni fik fængselsdomme for henholdsvis at give og modtage bestikkelse.

Den nye ordre er en aftale, der er indgået med Statens og Kommunernes Indkøbsservice (SKI), som er Danmarks største indkøbsorganisation til det offentlige. Ordren omhandler både netværk, datacentertjenester og IT-sikkerhed. Det er en fireårig kontrakt, der svarer til 760 millioner danske kroner. Atea har dog kun en andel i kontrakten, og deler kontrakten med 11 andre selskaber, blandt andet KMD, Netcompany og GlobalConnect.

Hvis et selskab er blevet dømt, kan selskabet ikke på almindelig vis levere ny service til det offentlige. Men Kammeradvokaten har vurderet, at Atea har fået så meget styr på det, at man godt kan bruge selskabet, når der udbydes nye opgaver. Samtidig vil myndighederne holde ekstra øje med Atea for at sikre, at der ikke sker bestikkelse igen. SKI har også stillet en række krav til Atea for at sikre, at de overholder reglerne.

LÆS OGSÅ 10 lokalpolitikere skal afhøres af politiet

I børsmeddelelsen kan man læse, at Atea-topchef Steinar Sønsteby forventer, at den nye IT-aftale "vil give kunderne i Danmarks offentlige sektor et bedre, billigere og mere effektivt IT-miljø og gøre det muligt for dem at fokusere på kerneområder i stedet for intern IT-drift". sarp@kl.dk

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Efter bestikkelsesdom: Atea får igen stor offentlig IT-ordre Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger