Den hårdeste opgave i mit politiske liv, siger borgmester Jan Petersen (S). Arkivfoto
Den hårdeste opgave i mit politiske liv, siger borgmester Jan Petersen (S). Arkivfoto
10.10.2018 kl. 11.36

Flere hundrede vrede borgere mødt op til budgetvedtagelse

Budgetaftalen er vedtaget i Norddjurs Kommune, men fremtiden for to skoler er endnu uvis. Flere hundrede vrede borgere var mødt op til budgetvedtagelsen.
tekst Tom Ekeroth

Byrådet i den økonomisk plagede Norddjurs Kommune har netop vedtaget en budgetaftale for 2019, men der er endnu uvished om skolelukninger i kommunen. To skoler har derfor endnu en uvis fremtid. Det har skabt vrede blandt borgerne og flere hundrede mødte derfor op foran rådhuset i Grenaa, da budgettet skulle vedtages.

– Der er ikke peget på den ene eller anden skole. Der skal etableres et bæredygtigt skoletilbud syd for Grenaa, fortæller byrådsmedlem Else Søjmark (S).

Frem til den 29. oktober skal der være dialog med repræsentanter fra de to skoler, Toubroskolen og Mølleskolen. Den dialog skal være med til at danne baggrund for, at der skal træffes en endelig afgørelse om, hvor skoletilbuddet skal ligge. Beslutningen træffes endeligt efter en politisk proces med høring af parter, høringsperiode og så videre, hvor alt gennemføres i henhold til folkeskoleloven.

Ifølge borgmester Jan Pedersen (S) har beslutningen om budgetaftalen været hård.

LÆS OGSÅ Odense diskuterer, om der er råd til byrådssekretærer

– Det er den hårdeste opgave, jeg nogensinde har været på i mit politiske liv. Det har vidtrækkende konsekvenser for rigtig mange i kommunen. Jeg er rigtig træt af situationen, siger han til TV2 ØSTJYLLAND.

S, V og DF er blevet enige om at gøre skattestigningen mindre i 2019.

– Der bliver en skattestigning på 1,1 procent, siger Else Søjmark. tek@kl.dk 

Emneord
Budget

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Flere hundrede vrede borgere mødt op til budgetvedtagelse Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger