Åbning af European Week of Regions and Cities. Fra venstre er det kommissær Corina Cretu, kommissionsformand Jean-Claude Juncker, formand for Regionsrådet Karl-Heinz Lambertz og en af de 14 vicepræsidenter for Europa-Parlamentet Pavel Telicka. Foto: EWRC
Åbning af European Week of Regions and Cities. Fra venstre er det kommissær Corina Cretu, kommissionsformand Jean-Claude Juncker, formand for Regionsrådet Karl-Heinz Lambertz og en af de 14 vicepræsidenter for Europa-Parlamentet Pavel Telicka. Foto: EWRC
09.10.2018 kl. 12.24

Problemer i EU-paradis: Kommer der penge til lokal udvikling?

EU står på tærsklen til at skulle vedtage et nyt syvårigt budget og en politik for den regionale og lokale udvikling i Europa. Mere håndgribeligt; hvordan et billion-beløb skal fordeles til projekter rundt omkring i Europa. Regionsrådet og Kommissionen venter i spænding. Danske Kommuner er i Bruxelles for at lodde stemningen.

Jean-Claude Juncker træder op på talerstolen til lidt livlig klavermusik. Mens kommissionsformanden står foran pulten, fortsætter musikken, og i stedet for at vinke statsmandsagtigt danser Juncker lidt på stedet. Danser, som kun en midaldrende mand i jakkesæt kan. Sådan lidt akavet, men med masser af charme. Og den fyldte sal griner også med den luxembourgske formand.

Vi er til åbningen af European Week of Regions and Cities, som er det mundrette og engelske navn for en EU-uge i lokalpolitikkens navn. Det er EU-Kommissionen og Regionsrådet, der arrangerer det, og de har fyldt salen i Bruxelles med folk fra alle hjørner af Europa. Og indbudt Jean-Claude Juncker som æresgæst og key note speaker.

Og det er nok meget godt, at Juncker starter med en lille dans og lidt latter. For han har ikke umiddelbart gode nyheder med til byrådsmedlemmet Ulrika Landergreen fra Kungsbacka i Sverige, repræsentanten Michael Schneider fra Sachsen-Anhalt regionale styre i Tyskland, den unge kroat Bruna Tomsic og hvem der ellers er inviteret til åbningsceremonien.

Prioriteringer

Skriv hvad du søger