Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
09.10.2018 kl. 12.14

Børnehaver skal tilbyde indkøb, tøjvask og aftensmad

Embedsmænd i Kolding har foreslået byrådet, at daginstitutionerne skal kunne påtage sig opgaver, der letter børnefamiliernes liv.
tekst Tom Ekeroth

Småbørnsforældre i Kolding skal, hvis det står til embedsmænd i børne- og uddannelsesforvaltningen, have mulighed for at betale sig fra nogle af familiernes gøremål og i stedet få deres barns daginstitution til at stå for disse opgaver. Det kan for eksempel dreje sig om madlavning, tøjvask, indkøb, at følge ens barn hjem om eftermiddagen, babysitning om aftenen eller ekstra sprogstimulering udenfor børnehaven eller vuggestuen. Det skriver JydskeVestkysten.

Forslaget fra embedsmændene skal behandles af politikerne i børne- og uddannelsesforvaltningen onsdag, og siger de ja, skal det forelægges byrådet, hvorefter det skal sendes videre til Økonomi- og Indenrigsministeriet. 

For at forslaget kan blive virkelighed, kræver det ministeriets godkendelse, men der er lagt op til, at kommunen skal søge i forbindelse med kommunernes udfordringsret – det vil sige mulighed for at få dispensation fra gældende regler og lovgivning for at kunne gøre nogle ting anderledes. 

I dag må kommunerne ifølge dagtilbudsloven kun udføre kerneopgaven, og det er at tilbyde dagtilbud til de 0-6-årige børn. 

LÆS OGSÅ Børn fotograferer glimmermåner og rumvæsner
FOR ABONNENTER

– Vi må ikke alt det, der går ud over det. Men vi vil gerne bidrage med noget, der kan være positivt for familierne, siger børnechef i Kolding Kommune, Merete Lund Westergaard. 

Kommunen har for flere år siden søgt om lov til, at forældre kan købe tilkøbsydelser i daginstitutionerne, men dengang blev det et nej, fortæller hun. Nogle dagsinstitutionsledere har dog siden foreslået noget lignende og har efterlyst muligheden for "at tænke ud af boksen". 

Får Kolding lov i denne omgang, er forslaget, at det skal være op til hver enkelt forældrebestyrelse, om muligheden for tilkøbsydelser skal indføres, og hvilke ydelser man i givet fald skal tilbyde. 

Merete Lund Westergaard peger for eksempel på, at det kan være, at man har køkkenfaciliteter til at kunne lave aftensmad på bestilling til familierne, skriver JydskeVestkysten. tek@kl.dk 

LÆS OGSÅ Ny dagtilbudschef i Aabenraa Kommune

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Børnehaver skal tilbyde indkøb, tøjvask og aftensmad Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger