Per Smedt har ansvar for flaskesorteringen, og det job er han rigtig glad for. Han sætter en ære i, at der er orden i sorteringsrummet. Foto: Kim Toft Jørgensen
Per Smedt har ansvar for flaskesorteringen, og det job er han rigtig glad for. Han sætter en ære i, at der er orden i sorteringsrummet. Foto: Kim Toft Jørgensen
08.10.2018 kl. 10.38

Udviklingshæmmede ind på almindelige arbejdspladser

I årtier har udviklingshæmmede borgeres eneste jobmulighed været i beskyttede værksteder. Udviklingen er nu, at de i stedet får job så tæt på det ordinære arbejdsmarked som muligt. Bilka i Sønderborg har netop givet 12 borgere job.
tekst Tom Ekeroth

Medarbejdere fra værkstederne i SAABU Sønderborg har skullet søge de 12 nye stillinger, og der har været rift om dem. Og de 12, der kom igennem nåleøjet, har glædet sig rigtig meget. Det var da også 12 topmotiverede medarbejdere, der 1. oktober mødte ind til deres første arbejdsdag.

Deres opgaver er blandt andet at pakke tøj ud og hænge det på bøjler, lægge sko og tøj på plads, håndtere og sortere returflasker, flytte varer i bageriet og rydde borde af i Bistroen.

– Vi er klar over, at det er noget af en rejse for vores nye medarbejdere – de skal vænne sig til nye omgivelser, nye opgaver, nye kolleger, mange mennesker og kundekontakt. I den proces er det vigtigt, at vi hjælper dem godt på vej, og det har vi arbejdet meget med vores andre cirka 300 medarbejdere omkring for at sikre, at alle er klar. De ved alle sammen godt, at vi har fået nye kolleger, som skal have lidt ekstra hjælp med at finde vej og med at løse opgaverne – at det måske ikke altid er nok med en forklaring, men somme tider skal være et "kom med mig, så viser jeg dig det, siger Bilkas varehuschef i Sønderborg, Kristian Henriksen.

Han forklarer, at Bilka i Esbjerg igennem en årrække har haft en gruppe medarbejdere med udviklingshæmning, og at det har været godt at kunne trække på erfaringerne derfra.

LÆS OGSÅ Erhvervskvinde skal styrke det sociale ansvar i Horsens

– Vi er i en proces, hvor vi gerne vil have så mange af vores borgere i ordinære jobs som muligt. Det gælder alle grupper, også udviklingshæmmede. En forudsætning i den forbindelse er, at det private erhvervsliv spiller med, og det er godt at se, at en stor virksomhed som Bilka åbner dørene og giver plads til en gruppe, som på den måde får styrket deres identitet og livskvalitet. Jeg håber, det gode eksempel vil smitte, siger formand for Social- og Seniorudvalget i Sønderborg Kommune, Preben Storm (S).

– Alle mennesker har brug for, at der er brug for dem, og for at vise, at de kan noget og blive anerkendt for det. Vi har som stor arbejdsplads i Sønderborg et ansvar for at hjælpe med at indsluse mangfoldigt på arbejdsmarkedet – fordi vores størrelse giver mulighed for at etablere nogle "stationer", og fordi vi har nogle opgaver, som rent faktisk matcher kompetencerne hos vores nye medarbejdere. Og så synes jeg også, at vores andre medarbejdere får styrket nogle sociale kompetencer ved at have kolleger, som udfordrer dem og stiller krav til deres forståelse for forskellighed, siger Kristian Henriksen.

Sektionschef i Bilka, Samiriny Manokaran, har ansvaret for den nye gruppe på 12 medarbejdere – sammen med to pædagoger fra SAABU Sønderborg. Sammen med klart definerede opgaver giver det ro og tryghed. Samiriny har allerede opdaget, at det er en meget engageret gruppe medarbejdere, hun har fået:

– De møder op med smil på og fyldt med energi. De er godt nok friske lige fra morgenstunden. Og i går måtte jeg ha' fat i én, der slet ikke syntes, hun havde tid til middagspause. Det har også været en stor oplevelse at uddele arbejdstøj, navne- og firmaskilte til dem. De er vildt stolte, siger Samiriny Manokaran. tek@kl.dk 

LÆS OGSÅ Flere end hver tredje kommuner har under to procent ledige

Fakta om SAABU

SAABU står for Sønderborg for står Sønderborg Afklaring, Aktivitet, Beskæftigelse og Udvikling. SAABU har værkstederne Østerlund, Naturværkstedet, Søndervang og Alssund, men der arbejdes i disse år målrettet for at etablere flere job på ordinære arbejdspladser og færre på værkstederne. Der har fx de senere år været sommerjobs i oplevelsesparken Universe, og meningen er også, at der kommer jobs i Humlehøj-Hallen.

Emneord
Beskæftigelse

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Udviklingshæmmede ind på almindelige arbejdspladser Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger