Foto: Lars Helsinghof Bæk / Ritzau Scanpix
Foto: Lars Helsinghof Bæk / Ritzau Scanpix
08.10.2018 kl. 10.07

Negative historier skader demokratiet

Negative nyheder er ikke bare en fare for journalistikken men også for demokratiet, mener direktøren for Constructive Institute Ulrik Haagerup. Men han ser optimistisk på udviklingen af den konstruktive journalistik.
tekst Tom Ekeroth

Bliver du også grebet af mismod, når du ser eller læser nyheder, hvor alt går fra slemt til værre? Så er du ikke alene, og du er blandt dem som Ulrik Haagerup arbejder for.

– Den kontrakt, der er mellem nyhedsmedier, journalistfaget og borgerne eroderer i de her år. Kontrakten om, at vi filtrerer virkeligheden for dem for at gøre noget godt for dem.  Ideen om at give borgerne et nuanceret troværdigt billede af virkeligheden, så de kan træffe nogle beslutninger ud fra det, som kan kvalificere deres valg i tilværelsen, siger Ulrik Haagerup, direktør for Constructive Institute, Aarhus Universitet.

Bad news

"Problemet er ikke fake news, det er bad news", hedder der første punkt på programmet i KLs kommunikationsdøgn, som finder sted på torsdag og fredag i Korsør. Her er Ulrik Haagerup oplægsholder. Den tidligere chefredaktør og DR-chef er stifter af og direktør for Constructive Institute, der arbejder at fremme den konstruktive journalistik, der vil løse problemer.

Sådan burde det være, men det vi ifølge Ulrik Haagerup i stigende grad oplever i den vestlige verden er, at det journalister ønsker ikke er at gøre noget godt for samfundet og for borgerne, men at få deres opmærksomhed enten for at tjene penge på dem eller for at få dem til at mene det samme som dem selv.

– Det er der to store problemer ved. Det ene er, at folk opfatter, at vi i denne her forurening af information, underholdning og nyheder, som de er en del af, bare skruer op for volumen i håbet om at få deres opmærksomhed. Eller også forsøger vi at lave mere "views" end vi laver "news". Dermed undertrykker vi dele af virkeligheden, som ikke passer med den del af virkeligheden, som vi godt kunne tænke os samfundet blev drevet i retning af, altså os som journalister og publicister, siger Ulrik Haagerup, som har været chefredaktør på Jyllands-Posten, Nordjyske Medier og DR.

Han mener, at begge dele skaber en værdighedsnedsmeltning over for journalistfaget, som ikke bare er farlig for journalistik og nyhedsmedier, men også for demokratiet selv.

– Jeg er tror, at det var den måde vi traditionelt mente, at vi tjente sagen bedst, den måde vi fik folks opmærksomhed på. I øvrigt er vi journalister ofte mere optaget af at lave historier, som andre journalister kan lide end historier, som gør samfundet klogere.

Journalisten som kulturbærer

Men hvorfor er det gået sådan?

– Man bliver en del af en kultur, og som sådan bliver man meget optaget af kulturbærerne, hvad er det som kan give mig anerkendelse fra dem, som jeg ser op til, og hvordan skal jeg vinkle, vælge emne, overskrift, indledning, hvordan skal jeg frame den virkelighed, så min chef, min redaktionssekretær godt kan lide det, så jeg kommer på forsiden og får citater i andre medier og vinder priser fra andre journalister, siger Ulrik Haagerup.

Managementkulturen, der er kommer ind på mange redaktioner, har også været med til at favorisere de negative historier frem for den konstruktive journalistik.

– Det betyder, at alle kan måles og vejes minutiøst på deres historier: Hvor mange har læst den, hvor mange har klikket på den, og hvor mange delte den, og hvor mange tegnede et abonnement efter at have læst den? Men risikoen er jo, at hvis det vigtige ikke er målbart, så bliver det man kan måle det vigtige. I rigtig gamle dage, da jeg kom til DR, var man ikke optaget af opgaven med at binde Danmark sammen og gøre danskerne klogere, men af det som var nemt at måle, om man var større end TV2, siger Ulrik Haagerup.

Optimisme trods alt

Constructive Iistitute blev oprettet sidste år, men Haagerup har beskæftiget sig i en række år med den konstruktive journalistik. Og han ser trods alt optimistisk på udviklingen.

– Danske medier er ikke forfærdelige. På Berlingske er konstruktiv journalistik en del af avisens nye strategi. På Politiken er man begyndt at erkende, at den måde, de farvede verden for deres brugere hver eneste dag - verden-er-et-nederen-sted-og-er-altid-synd-for-nogen-journalistik - måske ikke er i overensstemmelse med det, man gerne vil, nemlig at give et retvisende billede af verden, siger Haagerup.

Han nævner på positivsiden, at flere og flere af TV2-regionerne i Danmark får skrevet konstruktiv journalistik ind i deres strategi, og at man ser nogle af de mest succesfulde lokale medier, som Bornholms Tidende, Herning Folkeblad og Midtjyllands Avis, i deres kerne har et ønske om ikke at lave negative historier.

– De tre aviser vil gøre deres område til et bedre sted at være ved at påpege problemer, men med henblik på, at de kan blive løst. De vil facilitere en debat og spille en anden rolle i lokalsamfundet, end man tidligere gjorde ved at skrive politirapporten af og skrive om de idiotiske skænderier på Rådhuset, siger Ulrik Haagerup.

De første år skulle jeg bruge den første halve time på at fortælle, hvad konstruktiv journalistik ikke er:

Nej, det er ikke den nordkoreanske version af journalistik.
Nej, det er ikke at tage tænderne ud af vagthunden.
Nej, det er ikke positiv lalleglad journalistik.

Ulrik Haagerup fik selv Cavlingprisen i 1990.

Cavling til det konstruktive

– Sådan nogle priser som Cavlingsprisen er jo i den grad med til at skabe billedet af, hvad der er efterstræbelsesværdigt. Da jeg var chef for DR Nyheder, begyndte vi at uddele priser for hovedopgaver på journalistuddannelsen til den kritiske og konstruktive hovedopgave.  Sidste år uddelte vi den første konstruktive pris globalt. Den fik Sveriges Radio, og vi kommer til at gøre det igen. Man får, hvad man roser. Jeg tror også at Cavlingsprisen på et tidspunkt vil gå til konstruktiv journalistik. Der er meget konservatisme i journalistik, men det vil ske, lige så vel som det vil ske med den målsætning, vi har om at ændre den globale nyhedskultur på fem år. Det er ikke bare en smart måde sige det på, men fordi det er rigtigt, og fordi det virker for de medier, som er begyndt på det, siger Ulrik Haagerup.

Om Ulrik Haagerup

Den 55-årige Ulrik Haagerup blev uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole i 1986. Samme år blev han ansat som undersøgende journalist på Jyllands-Posten, og allerede fire  år senere, i 1990, modtog han i fællesskab med to kolleger den fornemste journalistiske anerkendelse, Cavlingprisen, for afdækning af en række overbelåningssager i danske realkreditinstitutter. I 1991-1992 studerede Haagerup ved Stanford Business School i USA. Da han vendte hjem, blev det til stillingen som ledende redaktionschef på Jyllands-Posten, hvilket han var frem til 1993, hvor han blev journalistisk redaktør samme sted. I 1994 blev han chefredaktør på Jyllands-Posten – en post han bestred til 2001. I 2001-2002 arbejdede han som konsulent i sit eget firma, Haagerup Consulting. I 2002 blev han formand for Styrelsen for Center for Journalistik ved Syddansk Universitet i Odense. Fra 2002 til 2007 har Ulrik Haagerup været chefredaktør for Nordjyske Medier. Fra 2007 til 2017 var han chef for DR's nyhedsredaktioner. I dag er han direktør for Constructive Institute

Emneord
Kommunikation

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Negative historier skader demokratiet Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger