Jens Heslop, ny dirketør for Udvikling, Miljø og Teknik i Randers Kommune. Foto: Randers Kommune
Jens Heslop, ny dirketør for Udvikling, Miljø og Teknik i Randers Kommune. Foto: Randers Kommune
30.11.2018 kl. 10.25

Ny direktør for Udvikling, Miljø og Teknik i Randers Kommune

Randers Kommunes nye direktør for Udvikling, Miljø og Teknik er Jens Heslop, der kommer fra en lignende stilling i Horsens Kommune.

Jens Heslop bliver Randers Kommunes nye direktør for Udvikling, Miljø og Teknik. Han kommer fra en stilling som direktør for Teknik og Miljø i Horsens Kommune. Siden 2016 har han især arbejdet med servicering af politiske udvalg, udvikling af havneområde, midtbystrategi og infrastruktur. Samtidig har han arbejdet med teknologisk udvikling og sat natur på dagsordenen. I Horsens Kommune har han også været vicedirektør i to år i Teknik og Miljø, samt budget- og analysechef i kommunens økonomifunktion.

Jens Heslop er uddannet cand. scient.pol fra Aarhus Universitet og har efteruddannelse i både ledelse og strategisk byledelse. Tidligere har han også lavet en helhedsplan for Gellerup og Toveshøj i Aarhus, og han har også været personlig assistent for daværende KL formand, Jan Trøjborg (S).

Kommunaldirektør i Randers Kommune, Jesper Kaas Schmidt, glæder sig til at byde Jens Heslop velkommen.

– Vi oplever stor interesse fra investorer og omverden og skal forstå at værne om den natur, der altid har kendetegnet vores område. Det er netop en af faktorer, der gør Randers så attraktiv. Med Jens Heslop får vi netop en direktør, der både forstår at understøtte retning, inddrage de mange fagkompetencer i sin forvaltning og samtidig arbejde tæt sammen med en lang række eksterne aktører, siger Jesper Kaas Schmidt i en pressemeddelelse.

LÆS OGSÅ Forstår godt at Pernille Blach Hansen sagde nej

Jens Heslop glæder sig også til begynde i sit nye job.

– Randers er inde i en meget spændende udvikling. Flere og flere vælger Randers til. Det kan jeg godt forstå for udviklingen bliver grebet både ambitiøst og nytænkende an. Det er meget motiverende, og det ser jeg virkelig frem til at blive en del af. Jeg glæder mig meget til at starte i Randers og lære kommunen, de politiske udvalg og byrådet, borgerne og medarbejderne at kende, siger Jens Heslop.  

Jens Heslop begynder den 1. januar 2019. sarp@kl.dk

Emneord
Teknik, Ledelse

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Ny direktør for Udvikling, Miljø og Teknik i Randers Kommune Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger