Foto: Aalborg Kommune
Foto: Aalborg Kommune
29.11.2018 kl. 15.08

Lad Folkeskolen være i fred i valgkampen

Rådmand i Skoleforvaltningen i Aalborg, Tina French Nielsen (V), er bekymret for at Folkeskolen bliver gjort til en kampplads i den kommende valgkamp til folketingsvalget. Hun appellerer til alle partier om at lade Folkeskolen være i fred.
tekst Tom Ekeroth

Tina French Nielsen håber, at partierne i den kommende folketingsvalgkamp vil lade Folkeskolen være i fred. Det sagde hun i en kort velkomsttale til KL's Børne- og Undervisningsudvalg, som var på besøg på Sofiendalsskolen i Aalborg:

– Jeg har en lille smule bekymring for den valgkamp, der lige om lidt går i gang på overordnet niveau. Fra min side vil jeg gøre alt, hvad jeg kan, for at appellere til, at man lader Folkeskolen være i fred, sagde den aalborgensiske skolerådmand, der sidder på posten i sin anden periode:

– Vi skal ikke gøre Folkeskolen til en kæmpemæssig kampplads, for i al beskedenhed synes jeg, det går godt ude hos os. Vi har ikke brug for en masse bølgegang omkring vores folkeskole. Vi har fået ro på nu, og mit højeste ønske er, at Folkeskolen er noget, der samler os i Danmark, samler os i kommunerne, samler os som mennesker, sagde Tina French Nielsen, som vil gøre "alt for at det parti, jeg kommer fra, holder ro på". tek@kl.dk 

Skriv hvad du søger