Thomas Leerberg bliver ny planchef i Holstebro Kommune. Foto: Søren Palmelund / Holstebro Kommune
Thomas Leerberg bliver ny planchef i Holstebro Kommune. Foto: Søren Palmelund / Holstebro Kommune
29.11.2018 kl. 11.37

Holstebro ansætter ny planchef

En 50-årig ph.d. i arkitektur skifter Aarhus ud med en stilling som planchef i barndomsegnen Holstebro Kommune.

Det bliver den 50-årige Thomas Leerberg, der skal stå i spidsen for udvikling af en række nye boligområder i Holstebro Kommune. 

Leerberg er nemlig ansat som ny planchef i den vestjyske kommune.

– Jobbet som planchef er en helt særlig mulighed, og jeg glæder mig til at kunne bidrage med forandringen og udviklingen af Holstebro Kommune med min faglighed og de erfaringer, jeg har fra mange års professionelt arbejde med udvikling af byer, siger Thomas Leerberg.

Han kommer fra en stilling som projektchef i COWI, hvor han har arbejdet med byudvikling i blandt andet Aarhus og Vejle. Her har fokus været på udvikling af byen via brugerinddragelse og fokus på bæredygtighed.

LÆS OGSÅ Albertslund ansætter ny chef for Økonomi & Stab

I Holstebro skal Thomas Leerberg stå i spidsen for udvikling af nye boligområder i blandt andet Mejrup Vest, ligesom udviklingen af midtbyen er på tavlen.

– Jeg tror på Holstebros potentiale for udvikling og vækst takket være en kombination af blandt andet en unik 700-årig historie, fornuftige huspriser og motorvej. Så Holstebro har alle muligheder for at tage det næste store skridt, siger Thomas Leerberg.

Thomas Leerbergs kommende chef Anders Debel, der er teknik- og miljødirektør, er decideret begejstret for ansættelsen.

– Jeg er utrolig begejstret for, at det er lykkedes at tiltrække så kompetent en profil som Thomas Leerberg. Vi får en planchef, som har en bred pallette af kompetencer og har et solidt netværk med mange års erfaring med udvikling i byer og kommuner.

LÆS OGSÅ Ny direktør i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i København

Før Thomas Leerberg begyndte i COWI, har han blandt andet været projektchef hos Niras og Rambøll, ligesom han har arbejdet med byudvikling i rådgivningsvirksomheden Sweco.

De erfaringer har Anders Debel og resten af Holstebro Kommune tænkt sig at trække på.

– Jeg er sikker på, at vi også kan bruge Thomas' erfaringer til at bidrage til en større forståelse af, hvordan det, vi arbejder med, bedst kan omsættes til værdi for borgere og erhvervsliv, siger Anders Debel.

Thomas Leerberg tiltræder i stillingen den 1. januar 2019. jki@kl.dk

LÆS OGSÅ Rebild henter ny centerchef i Jammerbugt

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Holstebro ansætter ny planchef Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger