Flere tusinde gamle lejligheder i København får en overhaling. Foto: Ursula Bach/Københavns Kommune
Flere tusinde gamle lejligheder i København får en overhaling. Foto: Ursula Bach/Københavns Kommune
29.11.2018 kl. 10.49

400 millioner kroner til renovering af københavnerboliger

Københavns Borgerrepræsentation har afsat et stort trecifret millionbeløb, som skal forbedre gamle og nedslidte boliger.

22.000 lejligheder i København mangler bad og toilet, mens 141.000 boliger er støjhærgede. Det vil Københavns Borgerrepræsentation gøre noget ved og har derfor afsat 133 millioner kroner til at gøre et lille indhug i de utidssvarende lejligheder.

I første omgang skal 2.701 boliger fordelt på 57 ejendomme have tilskud til renovering. 101 af boliger skal have installeret et badeværelse, mens 1.741 boliger vil blive isoleret for at modvirke gener fra trafikstøj.

– København skal være en by for alle, og ikke kun dem, der har råd. Når så mange borgere mangler helt basale nødvendigheder som toilet og bad, er det på tide, at vi som politikere handler. Det gør vi nu, og det skal vi blive ved med, indtil hele København når et acceptabelt niveau, siger Københavns teknik- og miljøborgmester, Ninna Hedeager Olsen (EL).

De omfattende renoveringer skal finansieres af de 133 millioner kroner fra Københavns Kommune og 262,7 millioner, som ejerne af boligerne selv betaler.

LÆS OGSÅ København godkender Lynetteholmen: Men ikke uden sværdslag
FOR ABONNENTER

Boligerne ligger i 57 forskellige ejendomme, som er udvalgt blandt 110 ejendomme, der har søgt om at få støtte. Kommunen har prioriteret at vælge ejendomme, som ligger i udsatte boligområder.

– Vi hverken kan eller eller skal acceptere, at københavnerne bor i usunde eller utidssvarende boliger, og det giver god mening at prioritere indsatsen i vores udsatte byområder, som i forvejen trækkes med en række af udfordringer. Forhåbentlig kan et løft af boligerne være med til at løfte værdien af beboernes hverdag, siger Ninna Hedeager Olsen.

Millionstøtten er vedtaget i Borgerrepræsentationen, hvor den blå fløj med Venstre, Konservative og Liberal Alliance stemte imod at give det trecifrede millionbeløb til ejerne af boliger, som alle er andels- og ejerboliger eller private udlejningsejendomme.

– Vi finder, at det bør være en privat opgave og udgift at isolere sin ejendom mod kulde og støj, lød bemærkningen fra de tre blå partier under den politiske behandling af støtten. jki@kl.dk

LÆS OGSÅ Fond skyder penge i ghettoplaner

På kortet forneden kan du se, hvor de støttemodtagende boliger ligger.

Kort over ejendomme, der modtager støtte

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: 400 millioner kroner til renovering af københavnerboliger Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger