Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
26.11.2018 kl. 09.11

Nyt forslag: Hjemløse skal sove i offentlige bygninger

Vinterkulden er ankommet, og derfor forslår Enhedslisten i Aarhus, at hjemløse skal tilbydes overnatning i kommunalt ejede bygninger.

Danmark er det land i norden, hvor hjemløshed blandt unge breder sig mest, ifølge tænketanken Kraka. Blandt de unge hjemløse mellem 18 til 29 år er antallet steget med knap 1.200 personer i de seneste otte år, viser hjemløsetællingen fra sidste år. Det svarer til en stigning på 33 procent.

Den stigning mærker man også i Aarhus, hvor der i øjeblikket er 767 hjemløse, og halvdelen af dem er unge. Det tal er alt for højt, mener Keld Hvalsø, der sidder i Aarhus Byråd for Enhedslisten. Derfor har Enhedslisten ladet sig inspirere af et forslag fra Paris, hvor borgmesteren har tilbudt hjemløse at sove på rådhuset i vinterperioden.

Den orning vil Enhedslisten også gerne indføre i Aarhus. Ifølge Enhedslistens forslag skal kommunen finde lokaler i kommunens egne bygninger, hos andre offentlige myndigheder og eventuelt også hos private virksomheder. Forslaget behandles i Aarhus Byråd på onsdag.

– Lige nu stiger tallet, samtidig med at lufttemperaturen falder, og flere og flere fryser, og faren for, at mennesker dør på gaden denne vinter, er overhængende, skriver Enhedslistens Keld Hvalsø i forslaget til de øvrige byrådspartier, ifølge JP Aarhus.

LÆS OGSÅ A.P. Møllerpenge til projekt i Gellerup

Enhedslisten ønsker også, at Aarhus Kommune skal kontakte organisationer eller andre, der kan sikre mad til de hjemløse. Venstre og Socialdemokratiet i Aarhus Byråd vil ifølge TV2 gerne være med til at undersøge mulighederne for at gennemføre Enhedslistens forslag. sarp@kl.dk

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Nyt forslag: Hjemløse skal sove i offentlige bygninger Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger