Foto: Arkiv
Foto: Arkiv
23.11.2018 kl. 09.30

Viceborgmester idømt fængselsstraf: Færdig i kommunalpolitik

Rudersdal Kommunes 2. viceborgmester Kenneth Birkholm (K) er blevet idømt fængselsstraf for momssnyd. Han er dermed færdig som medlem af kommunalbestyrelsen.

2. viceborgmester og formand for Social- og Sundhedsudvalget i Rudersdal Kommune Kenneth Birkholm (K) er blevet idømt fængselsstraf for momsunddragelse af særlig grov beskaffenhed. Det skete ved Retten i Lyngby torsdag. 

Ifølge Frederiksborg Amts Avis lyder dommen på fem måneders betinget fængsel, ligesom Kenneth Birkholm skal betale en bøde på 650.000 kroner for at have begået momssvindel for 651.190 kroner. Momsunddragelsen har fundet sted, da Kenneth Birkholm var eneanpartshaver og direktør for virksomheden Dokebi Holding. Udover de fem måneders betinget fængsel, er Kenneth Birkholm idømt samfundstjeneste i 100 timer. Kenneth Birkholm skal desuden betale sagens omkostninger.

Modtog dommen

Kenneth Birkholm modtog dommen, selvom hans advokat rådede til at anke dommen.

Kommunalbestyrelsen skal nu have en ny 2. viceborgmester og formand for Social- og Sundhedsudvalget. Kenneth Birkholm har tidligere meldt ud, at han vil trække sig fra sit politiske virke, hvis han blev idømt en frihedsstraf. Han bliver erstattet af den konservative suppleant Lars Engelberth. tkn@kl.dk 

LÆS OGSÅ Kritik af lokale K-folk: I kendte til dømt politikers fortid

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Viceborgmester idømt fængselsstraf: Færdig i kommunalpolitik Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger