Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
23.11.2018 kl. 12.10

Unge i yderkommuner tager en ungdomsuddannelse

Nogle kommuner er tættere på end andre, når det handler om at nå målet om at 90 procent af de unge skal have en ungdomsuddannelse. I yderkommunerne tager mange unge en ungdomsuddannelse, viser nye kommunetal fra VIVE.

Det varierer meget på tværs af kommunerne, hvor mange unge der har en ungdomsuddannelse. Der tegner sig et tydeligt billede af, at flere unge i yderkommunerne tager en ungdomsuddannelse, men sidenhen flytter fra hjemkommunen og sjældent vender hjem til fødeegnen igen.

VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd – har lavet kommunetal, der viser status på området.

Danmark har i mere end 20 år haft en national målsætning om, at 95 procent af en ungdomsårgang skulle have en ungdomsuddannelse. I 2017 er målsætningen blevet ændret, så målet nu er, at 90 procent skal have en ungdomsuddannelse, inden de fylder 25 år. Men på landsplan er det kun omkring 84 procent af de 25-29-årige, der i dag har en ungdomsuddannelse.

Høster ikke frugten

Kurt Houlberg fra VIVE, der er professor i kommunaløkonomi, påpeger, at yderkommunerne ikke nødvendigvis høster frugterne af, at mange af deres unge tager en ungdomsuddannelse.

LÆS OGSÅ Bondo begejstret for tjek af læreruddannelsen

– Når mange unge fra yderkommunerne vælger at flytte til de større byer, så betyder det, at yderkommunerne kun i begrænset omfang høster frugterne af deres succes med at leve op til de nationale målsætninger om ungdomsuddannelse, forklarer Kurt Houlberg fra VIVE, der er professor i kommunaløkonomi.

Stort ansvar

Det er ikke kommunerne selv, der har ansvaret for at drive ungdomsuddannelserne. Alligevel er ungdomsuddannelserne et vigtigt politisk område for kommunerne.

– Kommunerne har via ungdomsuddannelsesvejledningen og folkeskolen et ansvar for at ruste eleverne til en ungdomsuddannelse. På den måde er kommunerne en central aktør i ungdomsuddannelsespolitikken, siger Kurt Houlberg.

Han understreger, at det kræver mere dybdegående analyser at forklare, hvorfor der er så markante forskelle på, i hvilke kommuner de unge tager en ungdomsuddannelse. Tallene viser heller ikke, hvilken type ungdomsuddannelse de unge tager, og hvorfor nogen sidenhen flytter.

LÆS OGSÅ VUC-uddannelse får lov at overleve

– Det kan tænkes, at unge med en erhvervsfaglig uddannelse er mindre tilbøjelige til at flytte, fordi det er muligt at finde uddannelse og praktikplads i lokalområdet. Omvendt vil unge med en studentereksamen være mere tilbøjelige til at flytte væk fra kommuner uden videregående uddannelsesinstitutioner, giver Kurt Houlberg som bud på flyttemønstrene. tkn@kl.dk 

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Unge i yderkommuner tager en ungdomsuddannelse Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger