Arkivfoto
Arkivfoto
21.11.2018 kl. 13.00

Anne Vang er ny formand for børne- og kulturcheferne

Direktør i Ballerup Kommune, Anne Vang Rasmussen blev valgt til formand Børne- og Kulturchefforeningen.

35-årige Anne Vang Rasmussen, der er direktør i Ballerup Kommune med ansvar for børn, unge og kultur, blev valgt som formand, da Børne- og Kulturchefforeningen for nylig holdt generalforsamling i Nyborg. Hun var eneste kandidat til posten.

Anna Vang Rasmussen var socialdemokratisk medlem af Københavns Borgerrepræsentation fra 2006. Hun var børne- og ungdomsborgmester fra 2010-2013. I 2015 kom hun til Ballerup Kommune fra en stilling som direktør på Niels Brock.

Børne- og Kulturchefforeningen har haft et turbulent år, hvor den tidligere formand Jan Henriksen i foråret trak sig fra posten, efter han var blevet fritstillet fra sit job i Middelfart. Jan Henriksen havde forinden vakt opsigt, da han i Skoleliv frarådede skoleledere at blande sig i den offentlige debat. tkn@kl.dk 

Om foreningen

Børne- og Kulturchefforeningen baserer sit arbejde på stærke netværk og er en aktiv faglig- og ledelsesmæssig interessent på børne- og kulturområdet.

Bestyrelsen udarbejder oplæg, der er dagsordenssættende på området. Vi indgår i den løbende dialog med ministerier og andre beslutningstagere på børne- og kulturområdet.

Foreningen er med til at sætte dagsordenen på en række tværgående områder på det kommunale område. Vi er repræsenteret i en række rådgivende udvalg i KL-regi og i forhold til ministerierne ligesom foreningens medlemmer ofte personligt udpeges til forskellige hverv på børne og kulturområdet.

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Anne Vang formand for børne- og kulturcheferne Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger