Foto: Vejen Kommune
Foto: Vejen Kommune
14.11.2018 kl. 14.08

LA trækker støtten til borgmester

Vejens borgmester Egon Fræhr (V) har mistet støtten fra Liberal Alliance. Partiet mener, at borgmesteren hindrer et godt samarbejde.
tekst Rudi Holm

Byrådsmedlem for Liberal Alliance Martin Boye har trukket støtten til Vejens borgmester, Egon Fræhr (V), skriver JydskeVestkysten. Martin Boye kritiserer borgmesteren for at stå i vejen for et godt politisk samarbejde.

– De første 10 måneder har vist, at det samarbejde, som Liberal Alliance har tilbudt og vist sig klar til, ikke er blevet vel modtaget af den siddende borgmester. Det er med stor beklagelse, at vi efter nøje overvejelser er nødt til at træffe en sådan beslutning, da det er vores oplevelse, at det er borgmesteren, der står i vejen for et godt og konstruktivt samarbejde. Ikke hverken Venstre eller resten af byrådet, skriver Martin Boye i en pressemeddelelse.

Egon Fræhr har ikke ønsket at kommentere Martin Boyes kritik og beslutning. Borgmesteren har stadig et solidt byrådsflertal bag sig. ruh@kl.dk 

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: LA trækker støtten til borgmester Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger