Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
13.11.2018 kl. 09.32

Eksborgmester fik gedigent gyldent håndtryk

Tidligere overborgmester i København Jens Kramer Mikkelsen fik 5,2 millioner kroner med sig, da han i foråret stoppede som direktør for det offentligt ejede By & Havn.
tekst Rudi Holm

Københavns tidligere overborgmester Jens Kramer Mikkelsen fik en fratrædelsesordning til en værdi af 5,2 millioner kroner, da han i april forlod stillingen som direktør for det offentligt ejede udviklingsselskab By & Havn. Det viser en aktindsigt, som onlinemediet Journalista har fået, skriver Politiken.

Ifølge avisen er en fratrædelsesordning af den kaliber ikke set i det offentlige system, siden Anders Eldrup blev fyret som chef for energiselskabet Dong og DSB's tidligere direktør Søren Eriksen forlod statsbanerne. De to fik henholdsvis 8,7 og 10 millioner kroner i godtgørelse.

– Det her er et eksempel på, hvad jeg kalder for ubehøvlet selvbetjening, hvor man laver individuelle kontrakter, der forgylder nogen, der udøver offentligt hverv, har stor magt og får en høj løn. Her er 5,2 millioner helt i top og meget svært at legitimere på nogen måde. Det er et moralsk problem, for der er tale om skatteborgernes penge, siger Henning Jørgensen, professor i offentlig forvaltning, arbejdsmarked og løndannelse på Aalborg Universitet til Politiken.

Jens Kramer Mikkelsen var direktør i By & Havn i 14 år, indtil han i foråret blev opsagt af bestyrelsen. ruh@kl.dk 

LÆS OGSÅ Udflytter kommunale arbejdspladser

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Eksborgmester fik gedigent gyldent håndtryk Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger