Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
08.11.2018 kl. 10.30

Slut med at ryge uden for skolen

Politikerne i Albertslund Kommune vil have helt røgfri skole, hvor rygeforbud i skoletiden også gælder uden for skolens område.
tekst Tom Ekeroth

Politikerne i Albertslund Kommune lægger op til en markant udvidelse af begrebet "røgfri skoletid".

Rygeforbud på offentlige institutioner, herunder også skolerne, har været gældende længe, både i Albertslund og andre steder. Men nu vil kommunen udvide rygeforbuddet, så det også kommer til at gælde uden for skolens område, så skoletiden bliver helt røgfri. 

Det er et enigt Børne- og Skoleudvalg, der har sendt forslaget i høring frem til 15. december. 

– Det gør vi, fordi alle undersøgelser viser, at rygning er noget som de unge i høj grad lærer i skoletiden, siger siger formanden udvalget, Marianne Burchall (S), til Albertslund Posten.

LÆS OGSÅ Elever forbydes at ryge i skoletiden

Bladet har spurgt udvalgsformanden om det ikke kan virke meget "kontrollerende" at tjekke elevernes færden udenfor skolens område. Til det svarer hun:

– På workshop med ungdomsrådet i september var det et ønske fra flere at sikre røgfri skoletid. Og så skal vi huske, at aldersgrænsen er 18 år for at købe cigaretter. Vi vil forebygge livsstilssygdomme, og derfor vil vi gerne sikre os, at unge får bedre sundhed.

Forslaget gælder eleverne, mens lærere og andre medarbejdere skal drøfte retningslinjerne nærmere i MED-udvalg. Oplægget sendes i høring hos både skolebestyrelser, ledere og elevråd, samt Idrætsrådet, da forslaget også omfatter røgfri idrætstid. tek@kl.dk 

Emneord
Sundhed, Skoler

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Slut med at ryge uden for skolen Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger