Foto: brøndby Kommune
Foto: brøndby Kommune
08.11.2018 kl. 14.02

Brøndby-borgmester: Bedre kommunikation skal sikre ro

To årlige møder skal sikre fredelige fodboldkampe. Det siger Brøndbys borgmester, Kent Max Magelund (S), efter hastemøde om ballade ved derbyet sidste søndag.
tekst Tom Ekeroth

Det var i høj grad misforståelser, der ledte til voldelige sammenstød mellem politiet og to fangrupperinger efter søndagens derbyopgør mellem FC København og Brøndby IF.

Bedre kommunikation skal i fremtiden sikre ro omkring kampene. Sådan lyder det fra Brøndbys borgmester, Kent Max Magelund (S):

– Vi skal sørge for, at kommunikationen bliver bedre fremover, så der ikke opstår sådan noget. Man ved, når man er ophedet – og det er både som fan og politi – så ryger der nogle finker af fadet, som kunne være undgået, hvis man havde haft nærmere dialog forud, siger Kent Max Magelund til Ritzau.

På et lukket hastemøde onsdag om derbyballaden blev det af den grund besluttet, at der fremover skal afholdes to møder årligt for at evaluere kampenes forløb.

LÆS OGSÅ Nyt københavnsk e-sportscenter
FOR ABONNENTER

Under mødet deltog repræsentanter fra Københavns Vestegns Politi, Brøndby IF, Fri Sport (der omtales som en hooligan-gruppering, red.) samt fanklubberne Brøndby Support og Alpha.

De to årlige møder skal sørge for, at de involverede parter får et godt kendskab til hinanden, lyder det.

Magelund peger samtidig på, at der ved søndagens derby var mange betjente til stede fra forskellige politikredse, som for første gang var med til en Brøndby-kamp. Og det kan have eskaleret konflikterne:

– De kender ikke de samme personer, som vi kender. Og det er noget, man så vil stramme op på, siger han.

LÆS OGSÅ Danmark skal i top med idræt

Hvis man er vant til at komme i Brøndby, så ved man, hvad det kan udarte sig til. Kommer man fra en af de andre sydsjællandske kredse, så kender man måske ikke Brøndby-jargonen, mener borgmesteren ifølge ritzau. tek@kl.dk 

Emneord
Fritid, Idræt

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Brøndby-borgmester: Bedre kommunikation skal sikre ro Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger