Færgeruten mellem Faaborg, Lyø og Avernakø er en af de ruter, der nu får lov til at nedsætte taksterne i sommerferien. Arkivfoto
Færgeruten mellem Faaborg, Lyø og Avernakø er en af de ruter, der nu får lov til at nedsætte taksterne i sommerferien. Arkivfoto
02.11.2018 kl. 11.50

Småøer får mulighed for billigere færgebilletter i sommerferien

En justering af tilskudsordningen til færgedrift til landets øer betyder, at en række kommuner, der har ikke-statslige færgeruter til småøer, kan bruge deres tilskud til billigere færgebilletter i sommerferien.

Et boost af passagertrafikken i skolernes sommerferie bliver nu muligt for en række kommuner, der har færgeruter til småøer. Det er resultatet af en politisk aftale mellem et bredt flertal af Folketingets partier.

Hidtil har det nemlig ikke været muligt at bruge det statslige tilskud til billigere færgebilletter i sommerferien. Derimod har pengene skullet bruges til at udvide den såkaldte skuldersæson, som er perioden før og efter skolernes sommerferie, der normalt er travlest.

Men det bliver der altså ændret på nu, fortæller økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA).

– Vores evaluering af tilskudsordningerne har vist, at de virker godt og efter hensigten. De lave priser er med til at understøtte vækst og udvikling på øerne. Vi har derfor valgt kun at justere ordningerne en smule. Efter ønske fra nogle øer og flere af Folketingets partier giver vi kommuner med småøer lov til selv at bestemme, hvornår de vil sætte priserne for passagerer ned. Det kan nu også være i sommerferien, hvis lokale behov taler for det, siger han.

LÆS OGSÅ Forsinkelser og aflysninger koster udskældt færgeselskab millionbod

De 18 kommuner, der har færgeruter til småøer, må med aftalen selv bestemme, om de vil sætte priserne ned i sommerferieugerne. De er altså ikke forpligtet til at gøre det, men får blot en øget fleksibilitet med aftalen.

Sommerperioden har hidtil været undtaget af ordningen, fordi der på de fleste ruter er masser af trafik i den periode, ligesom der var bekymring for, om kapaciteten ville blive udfordret i sommerperioden, hvis taksterne blev nedsat.

Men det får kommunerne altså selv lov til at bestemme nu.

Med aftalen følger også 5,2 millioner kroner til kommuner, der mister en del af deres tilskud som følge af en ny fordelingsnøgle for de godt 80 millioner kroner, som kommunerne får til billigere færgebilletter.

LÆS OGSÅ Udskældt bornholmerfærge: Aflysninger ligger på fornuftigt niveau

Desuden bliver der afsat penge til at dække et eventuelt underskud på driften af en færge, som kommunerne kan leje, hvis deres egne færger er i dok.

Før pengene i aftalen kan afsættes endeligt, skal der landes en finanslovsaftale, som afsætter midlerne. Forhandlingerne om Finansloven for 2019 er undervejs i øjeblikket.

Her kan du se hvilke færgeruter, der kan blive billigere om sommeren. jki@kl.dk

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Småøer får mulighed for billigere færgebilletter i sommerferien Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger