Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
22.03.2018 kl. 12.04

Sexchikane under julefrokost fører til fyring og bøder

To fyrede medarbejdere fra Vej- og Park afdelingen i Brønderslev kan nu se frem til bøder for blufærdighedskrænkelser under julefrokost.

Politiet har afsluttet efterforskningen to mænds opførsel under julefrokosten på materielgården i Dronninglund i Brønderslev Kommune før jul. De to mænd blev kort efter julefrokosten politianmeldt.

Få dage efter blev de to kommunale medarbejdere afskediget fra deres stillinger i Vej- og Park. 

Nu har anklagemyndigheden vurderet, at de to mænd skal have en bøde for deres adfærd.

– Jeg har vurderet, at der er tale om krænkelse af blufærdigheden, og derfor har de to personer nu fået et bødeforlæg, fortæller anklager Peter Rask til Nordjyske.

LÆS OGSÅ Kræver klar kommunikation under krisen

Den vurdering kommer på baggrund af en grundig afhøring af de tilstedeværende ved julefrokosten.

Chef fratrådt

Kort efter julefrokosten blev chefen for kommunens Vej- og Park tilbudt en fratrædelsesaftale. 

Men vicekommunaldirektør Lene Faber siger til Nordjyske, at det ikke har noget med sagen omkring julefrokosten at gøre. tkn@kl.dk 

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Sexchikane under julefrokost fører til fyring og bøder Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger