Fanøs borgmester Sofie Valbjørn. Arkivfoto
Fanøs borgmester Sofie Valbjørn. Arkivfoto
19.03.2018 kl. 12.37

Fanø-borgmester beder Unesco om hjælp i havnestrid med Esbjerg

Fanøs borgmester frygter, at vadehavet kan miste sin status som verdensnaturarv, hvis Esbjergs planer omen havneudvidelse gennemføres. Derfor har hun bedt FN gå ind i sagen.

Fanøs Alternative borgmester Sofie Valbjørn frygter en planerne om at udvide Esbjerg havn med en million kvadratmeter kan få konsekvenser for naturen i vadehavet, og dermed kan true vadehavets plads Unescos verdensnaturarvsliste.

Derfor har hun sendt et brev til FN's Organisation for Uddannelse, Videnskab og Kultur (Unesco) udtrykker stor bekymring for Vadehavet, og beder dem vurdere konsekvenserne.

– Vi er dybt bekymrede for Vadehavets skrøbelige natur. Vi frygter, at der er så store erhvervsmæssige interesser på spil, at det kan komme til at overskygge ansvaret for naturen, siger Sofie Valbjørn til Ritzau.

Hun håber, at de danske politikere vil overveje sagen i det lys, hvis Unesco stiller sig kritisk.

LÆS OGSÅ Coronakrisen kan sende Læsø under administration

Erhverv over natur

Havneudvidelsen i Esbjerg skal blandt andet sikre plads til udskibning af vindmøller. Borgmester Sofie Valbjørn mener at projektet bærer præg af hensyn til erhvervsinteresser frem for naturinteresser.

Esbjergs borgmester, Jesper Frost Rasmussen (V), forklarede i sidste uge, at der skal laves en undersøgelse af, om Vadehavet vil blive påvirket.

– Man har selvfølgelig rådført sig med kloge mennesker på forhånd, så man har en klar forventning om, at den havneudvidelse, man har søgt om, kan godkendes, uden at det har store påvirkninger, sagde han ifølge Ritzau.

Den redegørelse vil naboborgmesteren Sofie Valbjørn dog ikke vente på, og føler sig kaldet til at handle nu. tkn@kl.dk 

LÆS OGSÅ Turismen slår alle rekorder

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Fanø-borgmester beder Unesco om hjælp i havnestrid med Esbjerg Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger