Illustration: Digitaliseringsprisen.dk
Illustration: Digitaliseringsprisen.dk
14.03.2018 kl. 16.10

De statslige institutioner løb med Digitaliseringspriserne

I dag blev årets Digitaliseringspris uddelt i Musikhuset i Aarhus. Der var i alt 34 indstillede projekter til de tre priser. To ud af de tre priser gik til statslige institutioner, men der var flere kommunale løsninger med om buddet.

Desværre blev det ikke til nogen priser til de kommunale projekter ved dette års uddeling af Digitaliseringsprisen. De statslige derimod havde heldet med sig og løb med to ud af de tre priser.

Innovationsprisen blev givet til Sikkerhedsstyrelsen, der har ansvar for den tekniske sikkerhed i Danmark. Prisen går til projekter, der transformerer måden, man tænker og løser opgaver på, og på den måde er med til at nytænke velfærd og offentlig service. Sikkerhedsstyrelsen har med en massiv ændring af hele deres organisation oplevet væsentligt kortere sagsbehandlingstid og flere straksafgørelser.

− Projektet i Sikkerhedsstyrelsen er et godt eksempel på digitalisering, der vil få stor betydning for borgerne. Der er arbejdet fokuseret med digital transformation internt i organisationen. En række manuelle arbejdsgange er gjort digitale, og der er blevet anvendt data, så borgerne vil opleve en bedre og hurtigere sagsbehandling, siger Lisa Herold Ferbing, formand for Djøf og dommer for den uafhængige dommerkomite.

Københavns Kommunes borgerservice var blandt de tre nominerede til Innovationsprisen med "Selvbetjeningsstander til pas og kørekort".

Den hjælpsomme robot tabte

Rigspolitiet blev vinderen af Implementeringsprisen med deres "Automatiske nummerpladescanner". Det er et intelligent system med scannere, der kan alarmere politiet, hvis et køretøj, som allerede er registreret i deres systemer, passerer et kamera. Det bliver af dommerkomiteen kaldt "imponerende at de er lykkes med det" samt at det kan "gøre det relevant for omverdenen at have høje forventninger til den videre anvendelse af it".

LÆS OGSÅ Politisk flertal imod tracking på offentlige hjemmesider

Odense Kommune var også en af de tre nominerede til Implementeringsprisen med "Thyra – den hjælpsomme robot", men måtte desværre se sig slået af Rigspolitiet.

Den sidste pris, Sammenhængsprisen, gik til Region Nordjylland med "Sundhedsjournalen version 2". De vandt, fordi den sikrer borgeren og sundhedspersonalet et sammenhængende overblik over borgernes sundhedsdata, fordi den samler dem alle ét sted.

− Borgernes oplevelse af sammenhæng på tværs af offentlige myndigheder står i disse år højt på dagsordenen. Og netop digitalisering giver unik mulighed for at skabe sammenhæng på tværs af den offentlige sektor og binde allerede eksisterende it-løsninger og data sammen, siger Dorte Stigaard, Innovationsdirektør på Aalborg Universitet og medlem af dommerkomiteen. amgo@kl.dk 

Emneord
Digitalisering

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: De statslige institutioner løb med Digitaliseringspriserne Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger