Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
12.03.2018 kl. 15.54

Advokat: Kommune bør erkende ansvar for overgreb

Kommunen kunne have forhindret, at to piger blev udsat for overgreb i den såkaldte "Esbjerg-sag", mener pigernes advokat, Helle Hald. I maj 2017 kørte sagen for Vestre Landsret, hvor Esbjerg Kommune blev frifundet. I dag, mandag, startede sagen for Højesteret, som den første af sin slags.

I 2011 blev en mand idømt ni og et halvt års fængsel for igennem en længere periode at have udsat minimum otte børn for særdeles grove krænkelser og seksuelle overgreb i den såkaldte "Esbjerg-sag". Fire af overgrebene foregik i Esbjerg Kommune. Blandt andet blev to piger udsat for overgreb, til trods for at kommunen gennem flere år havde modtaget advarsler og underretninger om, at der var noget galt.

Derfor sagsøgte pigerne i 2017 kommunen for ikke at have set alarmlysene blinke og gribe ind tidligere, så overgrebene kunne være forhindret. I maj 2017 kørte sagen for Vestre Landsret, hvor Esbjerg Kommune blev frifundet. Nu har pigerne og deres advokat anket dommen, der nu er for Højesteret. Det er den første sag i danmarkshistorien om offentligt omsorgssvigt for Højesteret.

Bør lægge sig fladt ned

Pigernes advokat Helle Hald lagde i retten ud med at sige, at retssagen gerne skal afdække to vigtige spørgsmål. Burde kommunen havde vidst, at der var noget grueligt galt? Og kan kommunen i så fald stå til ansvar?

Skriv hvad du søger