Foto: Lars Horn / Baghuset
Foto: Lars Horn / Baghuset
09.03.2018 kl. 08.53
KL Topmøde

Ingen andre siger det, man selv mener

Karen Melchior (R) fra København Kommunes borgerpræsentation ændrede sit taleemne lige inden, hun for første gang stod på talerstolen til KL-topmødet.
tekst Sascha Reiffenstein Petersen

Kvindernes Kampdag er vigtig for Karen Melchior. Hun mener, at dagen er en god mulighed for at pointere, at der er for få kvinder i KL-bestyrelsen og udvalgene.

– Der er kommet flere kvinder i kommunalbestyrelserne rundt omkring end tidligere, men der er ikke en særlig stor andel af kvinder, der repræsenterer dem i KL, siger Karen Melchior.

I sin tale fokuserede hun kun på kvinderne, men hun vil gerne gøre opmærksom på de andre minoriteter også.

– Man kan sige til sig selv og hinanden: ”Er der nogen, der ikke er repræsenteret rundt om bordet?” Hvis invitationerne så allerede er sendt ud, kan man overveje, om der er noget, man kan gøre for at få repræsenteret deres synspunkter, siger Karen Melchior og smiler.

LÆS OGSÅ Jeg blev rådet til at være meget tilknappet
FOR ABONNENTER

Karen Melchior er blevet kritiseret for at sige, at mændene også har et ansvar for ligestilling, og for at kvinder stiller op i politik.

– Der er nogle, der mener, at det er et udtryk for offermentalitet at sige, at mændene også har et ansvar. Men jeg mener, at det er en fælles opgave. Sådan ændrer vi det bedst, siger Karen Melchior.

1. maj er udelukket

Men selvom det er vigtigt for Karen Melchior at tale om kvinderne netop i dag, ville hun ønske, at der ikke var KL-topmøde samtidig.

– At man vælger at holde topmødet samme dag som Kvindernes Kampdag viser, at man ikke synes, at kampdagen er vigtig. Det forhindrer os politikere i at tage rundt i landet til kampdag-arrangementer. Man ville aldrig lægge topmødet på 1. maj for eksempel, for der respekterer man, at mange ønsker at komme rundt til andre arrangementer, siger Karen Melchior.

LÆS OGSÅ Flere på fultid: Nøglekommuner skal bane vejen

Datovalget er for Karen Melchior også et udtryk for, at vi skal ændre mentalitet og i fællesskab arbejde for forbedringer på ligestillingsområdet.

Ændrede taleplaner

Før Karen Melchior ankom til Aalborg, havde hun planer om at tale om decentralisering, men så nævnte KL-formand Martin Damm (V) datasikkerhed i sin tale.

– Datasikkerhed ligger mig meget på sinde, og da data blev nævnt direkte i formandens tale, så var det da det, jeg skulle tale om. Jeg vil gerne have, at folk kan huske det, jeg har sagt, så jeg måtte vælge, siger Karen Melchior.

Da hun var færdig med sin tale på scenen, var der firetyve sekunder tilbage. Dem ville hun gerne have brugt.

LÆS OGSÅ Jeg vil give de værdier videre, jeg fik som barn
FOR ABONNENTER

– Jeg ville gerne have husket at lave en opsummering. Den ville have lydt sådan her: ”Husk at borgernes data kun er til låns. Vi skal fortjene deres tillid. Vi skal også have et mere åbent rådhus ved at bruge åbne data, som vi stiller til rådighed for borgerne og virksomhederne”, siger Karen Melchior.

Udover de opsummerede punkter, er der en ting, der er vigtig for Karen Melchior. Det er grunden til, at hun stillede sig op på talerstolen:

– Det vigtigt at blive hørt. Der er jo ingen andre, der siger det, jeg mener. sarp@kl.dk 

Emneord
Ligestilling

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Ingen andre siger det, man selv mener Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger