Arkivfoto
Arkivfoto
01.01.0001

Gode tip til borgerinddragelsen

Både nye og erfarne politikere synes, at borgerinddragelse er en svær størrelse. To forskere har et godt råd.
tekst Sidsel Boye

Politikerne er udmærket klar over, at de kan få vigtig inspiration til deres beslutninger ved at trække på borgernes viden og erfaringer. Men når det kommer til praksis er der rigtig mange – både erfarne og nye politikere, der synes, at det er en svær øvelse.

Heldigvis er der hjælp at hente hos de to forskere Anne Tortzen og Kristina Krüger Hansen, RUC.

De advarer politikerne imod, at de indtager rollen som fluen på væggen. Tværtimod er det vigtigt, at politikerne selv involverer sig i debatten og spiller ind med deres egne holdninger og har kortene åbne.

– Vores forskning peger på en fælde, som politikerne ofte falder i, når de samarbejder med borgerne. De lytter til borgerne uden selv at deltage aktiv og sætte sig selv på spil, siger forskerne i en kronik i Danske Kommuner.

LÆS OGSÅ KL vil have mere ledelse og mere brugerinddragelse i ældreplejen

Forskernes analyse viser, at et vellykket samarbejde om politikudvikling kræver, at politikerne tør sige, hvor de selv står og tør ændre mening undervejs. Når politikerne kun lytter, lærer de ikke noget af de øvrige deltagere og får heller ikke skabt opbakning til deres beslutninger. Og det kan skabe frustration og mistillid hos borgerne.

Forskerne understreger politikernes ret til at træffe beslutningerne i sidste ende, og så giver de dem det råd, at de ikke skal overlade processen med borgerinddragelse til embedsmændene. 

De siger også, at borgerinddragelse ikke egner sig lige godt til alt.

En undersøgelse gennemført af COK viser, at både nye og erfarne politikere, synes at borgerinddragelse er noget af det sværeste.

LÆS OGSÅ Hedensted insisterer på borgerinddragelse
FOR ABONNENTER

Læs kronikken ”Sæt jer selv på spil!

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Gode tip til borgerinddragelsen Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger