Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
29.05.2018 kl. 11.56

Kampen mod Vesterhavet bliver dyrere

Fire vestjyske kommuner forudser næsten en fordobling i udgifterne de kommende år for at sikre Vestkysten mod havets kræfter.
tekst Rudi Holm

Fire vestjyske kommuner kræver, at staten bruger flere penge på at sikre den jyske vestkyst mod gennembrud fra havet. Der er brug for en mere effektiv indsats, lyder det fra de fire kommuner, der dækker kysten fra Lodberg i Sydthy til Nymindegab.

Kommunernes opråb kommer umiddelbart før fornyelsen af en såkaldt fællesaftale – der hvert femte år forhandles mellem staten og de fire kommuner på den 110 km lange kyststrækning. De fire kommuner er Ringkøbing-Skjern, Holstebro, Lemvig og Thisted.

– Vi mener, at der skal mere til, end det vi har set de sidste år. Der er nogle steder, hvor det tager af kysten, og hvor der sker skred. Det tolker vi på den måde, at der ikke bliver sandfodret nok, siger Lemvigs borgmester, Erik Flyvholm (V), til tvmidtvest.dk.

Der bruges hvert år 95,8 millioner kroner på kystsikringen, men Erik Flyvholm mener, at der i fremtiden skal sættes mellem 150 til 200 millioner kroner af til kystsikringen. I dag betaler staten 85 millioner af de knap 96 millioner kroner.

LÆS OGSÅ Branche hælder ny analyse ned ad brættet: Den er blottet for grøn omstilling

Kommunerne ønsker ud over penge også at få en permanent aftale med staten om kystsikringen.

– Vi har ikke fantasi til at forestille os, at vi ikke skulle have en aftale med staten, men en permanent aftale vil give noget mere tryghed, siger Erik Flyvholm. ruh@kl.dk 

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Kampen mod Vesterhavet bliver dyrere Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger