Foto: Aalborg Kommune
Foto: Aalborg Kommune
28.05.2018 kl. 14.53

Rådmand chikaneret ved sin bopæl

En gruppe med rødder i en nynazistisk bevægelse hældte affald af foran gadedør, hvor Aalborgs rådmand bor.
tekst Rudi Holm

Aalborgs miljø- og energirådmand Lasse P. N. Olsen (EL) blev søndag aften chikaneret, da en gruppe kaldet Den Nordiske Modstandsbevægelse smed affald foran den opgang, han bor i i Øgadekvarteret i Aalborg.

Samtidig afleverede bevægelsen, der ifølge hjemmesiden nordfront.dk har sit udspring i det svenske nynazistiske miljø, et budskab til rådmanden. I budskabet hedder det blandt andet, at de holder Lasse P. N. Olsen ansvarlig for den politik, der føres i Aalborg Kommune, og at det er på sin plads, at rådmanden tager ansvar for, "at hele landet flyder i skidt".

Aalborgs borgmester Thomas Kastrup Larsen (S) kalder episoden meget beskæmmende og tager skarpt afstand fra handlingen.

- Det er fuldstændig utilstedeligt og helt uacceptabelt, at man som politiker skal udsættes for chikane, fordi man passer sit arbejde, siger han i en udtalelse på vegne af Magistraten.

LÆS OGSÅ Furesøs byråd er enige om fælles arbejdsprogram
FOR ABONNENTER

Sagen er meldt til politiet. ruh@kl.dk

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Rådmand chikaneret ved sin bopæl Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger