Foto: Odder Kommune
Foto: Odder Kommune
18.05.2018 kl. 10.27

Teater skal lokke nye beboere til Odder

Med farverigt teater og en pop-op-ambassade i Aarhus vil Odder Kommune tiltrække kommende tilflyttere til Kommunen.

En visuel og sanselig rundrejse af begrebet hjem, som andet og mere end et tag over hovedet. Sådan beskrives forestillingen "Hjem" af Teaterværkstedet Madam Bach, som der bliver vist elementer fra, når Odder Kommune sætter fokus på, at de er en god bopælskommune.

– Det bliver festligt og farverigt og passer godt til budskabet om, at Odder er et godt hjem for mange og kan blive et nyt hjem for mange andre. Samtidig er teateret med til at vise den mangfoldighed, der er i Odder Kommune, siger Odder Kommunes kommunaldirektør Henning Haahr. 

Arrangementet, der skal få flere til at flytte til Odder Kommune foregår den 19. maj i Aarhus.

–   Vi håber, at der er rigtigt mange, der har lyst til at kigge forbi og høre alle de gode grunde til at flytte til Odder Kommune. En af grundene er, at man får rigtigt meget for pengene, hvis man bygger nyt hus eller køber en bolig i Odder. Men vi vil også gerne fortælle om den smukke natur, de mange spændende foreninger, den hyggelig handelsby og landsbyerne, de gode skoler og daginstitutioner. I Odder er der alle muligheder for at leve det gode liv, siger Henning Haahr.

LÆS OGSÅ Ø-klumme: Den kulturmagnetiske ø
FOR ABONNENTER

En helt ny bydel er samtidig på vej i Odder, og arrangementet er også en anledning til at vække borgernes interesse for det nye område Bendixminde.

– Det er et helt specielt område, hvor man kan komme til at bo tæt på skole og daginstitution og midt mellem bakker og ådal. Det er et område, vi har store forventninger til, og over de kommende år skal Bendixminde udvides til en helt ny bydel med 450 boligenheder, siger Henning Haahr. sarp@kl.dk

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Teater skal lokke nye beboere til Odder Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger