Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
17.05.2018 kl. 15.10

Det hårde liv som anbragt barn

Nyt forskningsnotat baseret på årgang 1995 viser, at der er rigtig gode grunde til at fastholde de udsatte børn i uddannelsessystemet.
tekst Sidsel Boye

De føler sig oftere ensomme, de har oftere lavt selvværd og de føler sig oftere udenfor. Sådan er det at være et ungt menneske, som har været anbragt uden for hjemmet, viser en ny analyse fra forskningscenteret VIVE.

Analysen ser på generationen der er født i 1995, som  i dag er 23 år. Af dem har lidt under halvdelen af de anbragte unge fået en psykisk diagnose som 19-årige. Det sker kun for syv procent af alle unge i generationen.

Analysen har også set på de anbragte unge, som ikke har gjort grundskolen færdig og dem, der ikke er i gang med en ungdomsuddannelse. Her er sandsynligheden for at have en psykiatrisk diagnose næsten dobbelt så stor.

VIVEs resultater påviser at der er sammenhæng mellem psykiske lidelse og manglende kontakt med uddannelsessystemet. Anbefalingen er derfor, at der ikke kun er brug for at sikre de anbragte unge en bedre trivsel. De skal også støttes igennem uddannelsessystemet, så de har større chance for at blive selvforsørgende som voksne.

LÆS OGSÅ Danske plejefamilier stifter ny fagforening

Undersøgelsen har været i kontakt med 1995-generationens anbragte børn, da de var syv, 11, 15 og 18 år. Blandt dem var der 607 anbragte børn i 2003. I 18-årsalderen var gruppen vokset til 2920. sib@kl.dk 

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Det hårde liv som anbragt barn Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger