Foto: Slagelse Kommune
Foto: Slagelse Kommune
16.05.2018 kl. 10.41

Slagelses borgmester dropper bijobbet

Slagelses borgmester, John Dyrby Paulsen (S), siger nu sit bijob som underviser op, fordi jobbet har betydet, at han måtte melde afbud til to arrangementer som repræsentant for kommunen.

Ved DI Vestsjællands årlige erhvervstræf på Harboes Bryggeri var Slagelses borgmester John Dyrby Paulsen ikke til stede. Fire ud af seks af regionens borgmestre eller viceborgmestre var ellers mødt op for at repræsentere deres kommune.

Erhvervstræffet foregik tirsdag aften, og Slagelses borgmester meldte afbud, fordi det er den ugedag, han underviser på Zealand Business College i Næstved. Men nu vil John Dyrby Paulsen ikke længere melde afbud til arrangementer og siger derfor sit bijob op.

– Det går ikke længere, og jeg har også meddelt dem, at det ikke fortsætter. At være borgmester og underviser harmonerer ikke, da jeg selvfølgelig bruger rigtig meget tid på det politiske, siger John Dyrby Paulsen til Sjællandske Medier.

Invitationen var ikke videresendt 

I april meldte John Dyrby Paulsen også afbud, da Kronprinsesse Mary indviede Slagelse Sygehus' nye akuthus, og han beklagede efterfølgende i Sjællandske Medier, at han ikke havde sendt invitationen videre til sin viceborgmester Villum Christensen (LA) og sin 2. viceborgmester Ann Sibbern (DF).

LÆS OGSÅ Plejecenter hævede ulovligt penge fra kommunalpolitikers syge bror

Alligevel er invitationen til erhvervstræffet heller ikke sendt videre til viceborgmestrene.

– Jeg burde nok have sendt invitationen videre, men troede egentlig, at DI selv gik videre med invitationen, siger John Dyrby Paulsen til Sjællandske Medier, og samtidig understreger han, at han gerne ville have deltaget i arrangementet. sarp@kl.dk

Emneord
Forvaltning

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Slagelses borgmester dropper bijobbet Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger