Det er de kommunale jobkonsulenter og sagsbehandleres opgave at få enderne til at mødes, når ledige borgere og arbejdsgivere skal matches. Det kan dog være en svær balancegang. Borgerne må ikke føle sig talt ned til, men samtidig skal de kommunale medarbejdere heller ikke føle, at borgeren ikke er engageret i opgaven. Også virksomhederne skal der holdes hånd i hanke med.

Derfor har København etableret en uddannelse, der skal give medarbejderne de nødvendige kompetencer til at kunne føre den gode, motiverende samtale med både ledige borgere og virksomheder. Siden 2016 har Københavns Professionshøjskole og kommunens beskæftigelses- og integrationsforvaltning udviklet uddannelsen, der skal give medarbejderne kompetencer til at føre den gode samtale. Den har alle 1.100 medarbejdere i forvaltningen med borgerkontakt nu gennemført, skriver Kristeligt Dagblad.

HR-chef i Københavns beskæftigelses- og integrationsforvaltning, Vibeke Østergaard, fortæller, at samtalen har stor betydning.

− Flere undersøgelser viser, at det er gode samtaler, som kan rykke i forhold til at få motiveret den enkelte eller få tilknyttet em virksomhed, siger hun til Kristeligt Dagblad.

LÆS OGSÅ Ny rapport: Sådan bliver det sociale frikort en succes

Hos foreningen "Behandl os ordentligt", der repræsenterer ledige, sygedagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere og andre borgere i kontakt med de kommunale sagsbehandlere, synes man det er fint, at der bliver sat fokus på, at man taler ordentligt med hinanden. Men til Kristeligt Dagblad udtaler talsmand Peder Bæk, at det ikke er "respektfulde samtaler, alle ledige ønsker sig mest. Det er et ordinært job."

Til den kritik svarer Vibeke Østergaard:

− Der er ingen, der er interesseret i samtaler eller aktiveringsforløb, som hverken giver mening eller har effekt. Men der er borgere, der som skridt på vejen har brug for en motiverende samtale eller for at blive placeret i en virksomhed på prøve, inden de er parate, siger hun til Kristeligt Dagblad. amgo@kl.dk