Arkivfoto
Arkivfoto
09.05.2018 kl. 15.07

Tre år efter: De yngste elever er glade for bevægelse, men skoledagene er for lange

Eleverne i 2. og 4. klasse er glade for bevægelse i undervisningen, men de oplever, at skoledagene er for lange, det viser en analyse lavet af VIVE tre år efter reformen.

"De yngste elevers hverdag i folkeskolen – 3 år efter reformen" hedder en ny kvalitativ analyse blandt elever i 2. og 4. klasse på tre skoler.

Eleverne oplever, at skoledagene er for lange, men deres oplevelse af skoledagens længde afhænger dog meget af timernes indhold og form. Og der er gode erfaringer med at bruge den understøttende undervisning på en måde, som motiverer og engagerer eleverne. 

Reformens mål

Da folkeskolereformen trådte i kraft i 2014, blev elevernes skoledag forlænget på alle klassetrin. Den længere skoledag skulle samtidig gøres mere varieret med for eksempel 45 minutters daglig bevægelse, lektiehjælp og faglig fordybelse, understøttende undervisning samt mere kvalificeret brug af it.

VIVE's rapport har fokus på elevernes oplevelser af hverdagen i skolen efter reformen. Det er en kvalitativ undersøgelse, hvor man har foretaget observationer i seks 2. og 4. klasser samt lavet interview med klassernes elever, lærere og forældre.

LÆS OGSÅ Folkeskolen har brug for klar retning og sammenhængskraft

– Vi undersøger, hvad der motiverer og engagerer eleverne på folkeskolens yngre klassetrin til at deltage aktivt i skolens faglige og sociale fællesskaber. Desuden undersøger vi, hvordan folkeskolereformens forskellige elementer kan understøtte elevernes motivation og engagement. Vi har et særligt fokus på variationen blandt eleverne, heriblandt elever med socio-emotionelle udfordringer, siger seniorforsker Chantal Nielsen.

Bevægelse i skoledagen

Eleverne i undersøgelsen er generelt meget positivt stemte over for bevægelse i undervisningen. De beskriver blandt andet, at det er "sjovt", ”man får det lidt bedre i kroppen” og ”man bliver bedre til at koncentrere sig”. Eleverne efterspørger mere bevægelse i løbet af skoledagen, og deres udsagn tyder på, at bevægelse løfter energiniveauet og deres engagement og motivation omkring skoleopgaverne – især i de timer, som er ”kedelige”.

Der er dog også enkelte elever, som nævner, at timingen for en bevægelsespause nogle gange er skæv. Hvis eleverne er i gang med en opgave, som kræver fokus, fordybelse og koncentration, kan nogle elever opleve det som en demotiverende forstyrrelse, hvor de mister tråden.

Lærerne er mere delte i deres vurdering af, om bevægelse i undervisningen er gavnligt. Nogle lærere oplever, at det generelt er positivt for eleverne med bevægelsespauser, fordi det giver dem ny energi.

LÆS OGSÅ Udvalg skal ud for at lytte og lære
FOR ABONNENTER

Andre lærere oplever, at bevægelsesaktiviteterne er en kilde til uro, fordi nogle elever kommer ”helt op at køre”. Nogle observationer tyder på, at det sidste navnlig gælder for de udadreagerende elever, som også kan have svært ved at ”falde ned igen”.

Lange dage

Mange af eleverne udtaler sig tydeligt omkring, at de oplever, at skoledagen er for lang. Den lange skoledag gør ifølge elevernes egne udsagn dem ”megatrætte”. Elevernes udtalelser optræder ofte spontant i interviewene og giver dermed indtryk af, at det er et tema, der både tales om i skolen og i nogle af hjemmene.

Eleverne forklarer, at de oplever skoledagen som ”alt for lang”, når de har timer, som er ”kedelige”, når der er dobbelttimer sidst på dagen, eller når de ikke bliver fagligt udfordret. Flere elever peger paradoksalt nok på, at de korte dage i skemaet virker som de længste, hvis undervisningen opleves som kedelig, ensformig, med dobbelttimer eller ikke er tilpas differentieret. Omvendt oplever de, at tiden flyver afsted, når faget er sjovt, spændende og interessant, og når de får tildelt en høj grad af selv- og medbestemmelse i forhold til emner, gruppesammensætning med videre.

Analysen peger således på, at indhold, organisering og styring af dagens sidste timer på skoleskemaet er afgørende for, om eleverne oplever skoledagen som lang eller ej.

LÆS OGSÅ Skoleledere får børnene til at komme til tiden

Lektiehjælp, faglig fordybelse

– Lektiehjælp og faglig fordybelse er et af de reformelementer, som fremstår mindre tydelige i de seks case-klasser, vi har med i denne undersøgelse. Analysen viser desuden, at lektiebegrebet er under forandring. Spørgsmålet er om lektier er noget, eleverne overhovedet bør få for, om det i givet fald forventes, at eleverne skal lave dem færdige derhjemme, tæller den daglige frilæsning derhjemme som lektier, og så videre, siger Chantal Nielsen.

På to af skolerne er nogle af klassetrinene i praksis "lektiefrie", det vil sige, at eleverne som udgangspunkt ikke skal have lektier for derhjemme. tek@kl.dk

 

Se rapporten her

Undersøgelsen er en del af det evaluerings- og følgeforskningsprogram, som følger implementeringen og effekterne af folkeskolereformen.

https://www.sfi.dk/publikationer/de-yngste-elevers-hverdag-i-folkeskolen-14130/

 

 

LÆS OGSÅ Hvad gør man, når angsten tager over?
FOR ABONNENTER

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Tre år efter: De yngste elever er glade for bevægelse, men skoledagene er for lange Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger